Avlsvejledning

Læs her inden du begynder at poste på forum. Her står lidt om den generelle opførsel, samt konsekvenser, hvis man bryder reglerne.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Rubberdog87
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3264
Tilmeldt: søn sep 02, 2007 11:06 am
Geografisk sted: København

Avlsvejledning

Indlæg af Rubberdog87 » søn apr 25, 2010 8:18 pm

Det anbefales, at man avler inden for rammerne af følgende:

De etiske retningslinjer for tamrotteavl

Alder på avlsrotter:

Hunrotten bør være mellem 6-10 mdr. ved hendes første kuld og ikke ældre end 15-18 mdr. ved hendes andet kuld, da hunrottens bækken med tiden ændrer sig, og hunrotten derved vil have sværere ved at føde kuldet. Hun bør veje mindst 250 g, gerne 300 g – da hun derved har en god vægt til at bære et kuld unger.
Selvom en hunrotte kan blive drægtig i en alder af 5-6 uger, er dette ikke anbefalelsesværdigt. Det er observeret at unge mødre kan klare kuld i en tidlig alder, men at ungerne er mindre og hunrotten ikke når den samme størrelse som søskende. Mange avler fra rotten er 4-5 mdr. og frem til de er 12 mdr. Der er ingen optegnelser for at hunrotten kan opleve komplikationer ved fødslen frem til de 12 mdr. ved det første kuld. Rottens fertilitet er bedst i alderen 3-10 mdr., hvor den opnår sit højdepunkt. Når hunnen er omkring 15-18 mdr. oplever den en menopause, hvor hun bliver mindre fertil – her er der mindre chance for at hunnen kan producere æg, og hermed blive drægtig. Hun kan stadig blive drægtig når hun er over 18 mdr. gammel, men chancerne er minimale.
http://ratguide.com/breeding/breeding/breeding_age.php

Ifølge Ratbehavior ændres en hunrottes bækken sig kun meget lidt i løbet af hendes levetid. Under drægtigheden plejer det hos andre pattedyr at ændre sig, så bækkenet udvider sig/bliver slapt og moderen kan føde, men det er bevist at rottens bækken er bredt nok til at kunne føde ungerne, og ikke bliver slapt/udvidet under drægtigheden. Bækkenet ændrer sig i løbet af rottens levetid fra at være brusk, til at blive til knogler – dette sker dog først efter overgangsalderen (15-18 måneder), derfor er der en højere risiko jo ældre hunnen er. - Ratbehavior http://ratbehavior.org/PubicSymphysis.htm

Det moralske aspekt i at hunrotten ikke bør få kuld før den er 6 mdr. kan være at se på rotternes alder og sammenligne med menneskealder – en hunrotte på 6 mdr. vil være 18 år i menneskeår – man rynker jo også på næsen af en kvinde på 15-16 år, som skal være mor for første gang.. http://ratbehavior.org/RatYears.htm


Hanrotten bør være 1 år eller derover ved sit første kuld, da det tidligere er set at aggressioner kan opstå frem til hannen er 1 år, og man i avl helst bør undgå at avle på aggressive rotter. Han bør veje mindst 500 g. da det er godt at bruge en han med god størrelse i avlen (en han er aldrig for gammel til at få et kuld).

Ifølge Ratbehavior, er det typisk hanner, der opstår aggressioner ved. Frem til hannerne er omkring 5-6 mdr. vil man opleve at hannerne vil lege/slås – dette er der som regel ikke nogen faresignaler ved. Når hannerne når en social modenhed (5-6 mdr.) bliver kampene mere alvorlige (her dannes et hierarki). I visse tilfælde vil der her opstå for voldsom dominans, som betegnes ved aggression. I et forsøg oplevede man at en alfa blev syg, da han forlod gruppen, overtog en anden han alfa posten, da alfaen 1 uge efter kom tilbage i gruppen, blev han dræbt af den nuværende alfa. http://ratbehavior.org/Aggression.htm#Age

Derudover nævnes det på http://ratguide.com/breeding/breeding/breeding_age.php at man anvender ældre hanner, da det kan være en fordel ved en ukendt baggrund, eller man bedre kan bedømme temperament, helbred og levealderen.


Helbred:
Det bør være en vigtig ting at prioritere helbred og temperament højt hos de kommende forældredyr. Hvert afkom er en lille del af forældrene og deres baggrund, og derfor er det en god ting at undersøge baggrunden for arvelige sygdomme, eller temperamentsproblemer, så man ikke får et afkom med problemer. Det er dog ingen garanti for at der ikke vil ske noget, men man ved at man har gjort hvad man kunne for at bringe gode kælerotter til verdenen.

Ved helbredet menes at man kigger på miljøbetingede sygdomme, såsom mycoplasma, lungebetændelse osv., og på de arvelige/genetiske sygdomme, såsom kræft.
http://ratguide.com/breeding/breeding/c ... health.php


Parring og drægtighed:

En parring kan foregå på følgende måde:
Lad hannen og hunnen mødes på et neutralt område, hvis de accepterer hinanden, så lad dem gå sammen i et bur i en periode. Hvis ikke de accepterer hinanden, vent til hunnen er i løbetid, hvorefter man oftest med succes kan sætte dem sammen natten over. Det er en god idé at have dem i et lavt bur, med lidt bundstrø, mad og vand, så skal de nok klare tingene selv.
http://ratguide.com/breeding/breeding/mating.php

Du vil muligvis opleve ændring i adfærd, når din hunrotte er drægtig. Dette skyldes en hormonel forandring. Hun kan tage på lige efter parringen, men der kan også gå en periode før det vil være tydeligt for dig, at hun er drægtig. Omkring den sidste uge inden fødslen vil hunrottens dievorter blive tydeligere.
http://ratguide.com/breeding/pregnancy/ ... gnancy.php

En hunrotte er drægtig i 21-24 dage. Hvis hun ikke har født på dag 25, bør du tage din hunrotte til dyrlægen og få hjælp til at få ungerne ud. Sørg altid for at opsøge en dyrlæge ved den mindste tvivl om at hunrotten har det godt.

Antal kuld
Hvis man overvejer et kuld mere på sin hunrotte, er det en god idé at lade hende få en pause på mindst 2 måneder efter fravænningen af det første kuld. Det slider meget på en hunrotte at føde og opfostre unger. Det kan ikke anbefales at få mere end 2 (maks 3) kuld på sin hunrotte.

Ungerne:
Ungerne udvikler sig utroligt meget på kort tid. De første par dage er ungerne lyserøde og afhængige af deres mor. Når ungerne er 14 dage får de øjne og i løbet af den næste uge begynder de at smage lidt på det mad som moderen spiser. Herefter går det stærkt med at undersøge alting. http://ratguide.com/breeding/baby_devel ... eaning.php

Det er vigtigt at begynde at socialisere ungerne tidligt, så de bliver tamme og dermed de bedste kæledyr for de kommende ejere. Man gør ungerne tamme ved dagligt at håndtere dem. Den første uges tid, har de dog bedst af at være mest muligt ved deres mor. Som de bliver ældre, kan man have dem ude af buret og oppe lidt længere tid ad gangen. Man skal huske at respektere hunrottens grænser. Fra ungerne er tre uger, vil de have fart på og gerne udforske verdenen. Her kan man tage dem alle ud på sofaen/sengen og lege med dem (og evt moderen) - gerne dagligt eller flere gange dagligt.

Som nævnt oppe ved alder på hunrotten (se samme link til Ratguide), kan en hunrotte i sjældne tilfælde blive drægtige når de er 5 uger, det er derfor vigtigt at kønsopdele hunner og hanner for at undgå at hannerne parrer deres søskende og mor.
Hilsen Annika og Rotterne: Pippi og Molly..
(*)Shira, Saga, Emma, Bella, Abbie, Cookie, Lulu, Gaby, Pepsi, Bamse, Safi og Eddie<3

Besvar