Altaïr, elskede problembarn.

Har du mistet din kære tamrotte. Få afløb for dine følelser og skriv dét, som du syntes skal stå på gravstenen - som et evigt minde!

Redaktør: Lylle My

Besvar
Alariel
3 Stjernet Rottemedlem ***
Indlæg: 175
Tilmeldt: fre dec 16, 2016 3:01 pm
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Altaïr, elskede problembarn.

Indlæg af Alariel » man jan 16, 2017 12:38 am

Vores kastrat og ultimative problembarn, Altaïr, 15/3-2015 - 15/1-2017.
Du vil altid være min yndlings-assassin og jeg vil savne dig helt enormt.
Og jeg ved at pigerne kommer til at savne deres godmodige hyggeonkel.
Du drog bort så hurtigt at vi slet ikke nåede at se det komme.
Det ene øjeblik var du ude på sofaen og hygge med lidt guf, det næste hang du unaturligt stille halvt ude af din sputnik.
Vi har været igennem meget sammen, du og jeg. Du blev født under jammerlige vilkår og levede et ynkeligt liv de første uger af dit liv. Alligevel kravlede du trygt og nysgerrigt op i hånden på mig første gang vi mødtes, dengang du bare var en lille rotling. Du spredte liv og glæde herhjemme sammen med din bror, ihvertfald det første halve års tid. Du var altid meget glad for dit bur og skreg højt på hjælp den ene gang vi havde glemt at lukke buret og du havde våget dig ud og ikke kunne finde tilbage. Så kom hormonerne og slagsmålene og magtkampene, skaderne du i din vildskab lavede på både os mennesker og dine burkammerater, men løsningen blev fundet langt om længe. Du blev opereret og måtte gå alene nogle uger, jeg brugte meget tid ved dit bur og du sad på min skulder og gnaskede tænder. Selv i din sky periode lige efter operationen kom du altid ud og nussede hvis du kunne fornemme at en af os var ked af det, og det betød mere for os fordi det var så usædvanligt. I aften er vi kede af det igen, men du er her ikke til at trøste os længere.
Endelig kom de første småpiger hjem og din ventetid var forbi, du fik en ny gruppe og vi så nervøse til for at se om det nu gik. Og det gjorde det, over al forventning. Du var så god og tålmodig overfor de små piger, du lod dem klatre rundt på din krop og lod dem sove på dig, jeg har endda set dig rejse dig langsomt med en lille rotling liggende henover nakken for at gå ned til madskålen efter lidt mad og lige så forsigtigt gå tilbage og lægge dig igen så hun ikke vågnede. Det var fantastisk at se dig blomstre op, og her det sidste halve år var du endda begyndt at spoinke igen som da du var ung. Helbredet har måske svinget lidt, og du var klodset, i guder hvor var du dog klodset. Og på de mest mærkelige områder... Du kunne nemt klatre rundt på selv de mest ufremkommelige overflader og du elskede klatrelegetøj til fugle, men du kunne til gengæld ikke finde ud af at gå ned af en helt almindelig stige uden enten at brække eller forstuve en bagpote. Det burde jo nærmest ikke kunne lade sig gøre, men det kunne det for dig. Den ene gang efter den anden måtte vi til dyrlægen, først pga dig og senere med dig, men trods alle problemerne døde du som en glad dreng, omringet af dine små veninder og med maven fuld af din yndlingsguf, og det er vel ikke den værste måde at forlade verden på. Men du vil blive savnet, både i og udenfor buret, det er der ingen tvivl om. Godnat flotte fyr, må du lege evigt på den anden side af regnbuen.

Billede

(redigeret billedlink)

Erling
3 Stjernet Rottemedlem ***
Indlæg: 155
Tilmeldt: tors maj 09, 2013 7:56 pm
Geografisk sted: Esbjerg, VestJylland

Re: Altaïr, elskede problembarn.

Indlæg af Erling » man jan 16, 2017 10:19 am

Åhh - Hvilken vidunderlig tot der nu er gået bort.... Og hvilken vidunderlig eftermæle du har fået skrevet.

Jeg synes ALTID det er så hårdt, når vi mister dem. Ord alene kan slet ikke fortælle, hvilke følelser det giver os. For de har jo givet os så meget i deres alt for korte liv. Og sjovt nok, så synes jeg det nærmest bliver de som har voldt os mest kvaler og besvær, der ofte ender med at koste os flest tårer, når de ikke er her mere. Men hvor er det rart, at han døde på denne stille måde - Og ikke som følge af lang tids sygdom og kvaler - Selvom savnet stadig er lige stort. Må han løbe og lege frisk og frejdigt på den anden side....

Erling.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Altaïr, elskede problembarn.

Indlæg af Lylle My » man jan 16, 2017 9:40 pm

Puha, jeg sidder hér med tårer i øjnene. Hvor VAR det et smukt eftermæle, du har givet den dejlige dreng. Efter at have læst de relativt få linjer synes jeg, at jeg er kommet til at kende ham. Kors, hvor må det være et stort tab for både dig og hans piger. :cry:

Jeg er HELT enig med Erling i, at det netop er dé rotter, der igennem deres liv har givet os de største problemer, som også efterlader det allerstørste hul, når de er væk... måske, fordi vi investerer så meget af vores tid, energi og følelser i at finde frem til den helt rigtige måde at skabe et liv for dem, som både de og alle andre kan blive tilfredse med. Man må sige, at dét ihvertfald lykkedes for dig, da du fik ham kastreret. Jeg har da jævnt tit oplevet, at en unge har sovet henover halsen af sin hyggeonkel - men ALDRIG, at onkelen har været SÅ forsigtig for ikke at vække den lille. Hvor må det have været et rørende syn.
Ingen tvivl om, at "det galsindede kræ" endte med at finde sin rette hylde, hvor han kunne opleve al dén fred, glæde og kærlighed, som han ikke havde kunne få, mens hormonerne drønede vildt rundt i kroppen af ham. Billede

Hvil i fred, skønne Altaïr. Må du finde lykken på den anden side af regnbuen... og må der være tusind små, søde babyrotte-engle derovre, som du kan blive lige så god en hyggeonkel for.
BilledeBillede
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar