Mystisk brummelyd?

Er din tamrotte begyndt at nyse? Kommer der mislyde når den trækker vejret? Har den pludselig fået en knude? Desværre hænder det, at vores små venner bliver syge, og så er der hjælp at hente her...

Redaktør: Lylle My

Besvar
Heidi(Sif&Etla)
DTF Forum Medlem
Indlæg: 15
Tilmeldt: ons jul 29, 2015 2:23 pm

Mystisk brummelyd?

Indlæg af Heidi(Sif&Etla) » tors jul 30, 2015 1:37 pm

Endnu et spørgsmål fra mig!

Jeg har to rottetøser. De skærer gerne tænder og ligeså piber de - men bortset fra de to velkendte lyde, så har de en tredje, jeg ikke kan finde noget om nogle steder - hverken på dansk eller engelsk.

De brummer. Det er sådan en dyb brummelyd. De siger den tilsyneladende til hinanden, for det er især, når de begge to er på mine skuldre og maser rundt med masser af energi.

Måske er lyden helt normal - men jeg kan ikke finde noget om den nogle steder. De siger den begge. Den er stille, derfor kan jeg måske kun høre den, når de er tæt ved mine ører.

Mvh
Heidi

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Mystisk brummelyd?

Indlæg af Lylle My » fre jul 31, 2015 9:22 am

Flyttet til rette kategori
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Mystisk brummelyd?

Indlæg af Lylle My » fre jul 31, 2015 9:57 am

Jeg har lige flyttet din tråd til kategorien "Helbred og sygdomme", fordi de lyde du beskriver faktisk er lydene fra en rotte, der ENTEN har fået en harmløs forkølelse - ELLER har pådraget sig en begyndende lungebetændelse. Begge dele er meget almindeligt hos rotter, og en lille forkølelse kan man uden problemer klare ved at give dem kamillete et par gange om dagen (evt med en smule honning i for smagens skyld). Husk, at de samtidig OGSÅ skal have adgang til rent vand, da kamillete er vanddrivende. :)

En begyndende lungebetændelse er derimod noget, der kræver hjælp fra en rottekyndig dyrlæge. Hvis den får lov til at udvikle sig, kan den nemlig uhyggelig hurtigt tage livet af en ellers sund og stærk rotte, så dét kræver behandling med antibiotika.
Det kan være MEGET svært for os "almindelige" mennesker at høre forskel på forkølelse og lungebetændelse hos en rotte, fordi de er så hulens gode til at skjule sygdomme, men en dyrlæge med erfaring i rotter kan let høre det ved at lytte til lungerne igennem sit stetoskop. Hvis jeg selv er det mindste i tvivl, plejer jeg altid at lade min gode dyrlæge vurdere rotten og evt. starte en behandling op.

Man kan somme tider (men desværre ikke altid) selv høre forskellen, hvis man lige holder rotten i den ene hånd, trykker siden af dens brystkasse tæt ind imod éns eget øre og lytter meget opmærksomt i et stykke tid. Hvis man så kan høre selv den svageste pibe-, boble- eller klikkelyd indefra dens brystkasse, så kan man godt regne med at der er slim i lungerne, og så må rotten straks undersøges og evt. sættes i antibiotikabehandling.
Hvis man IKKE hører noget, så kan det enten være, fordi rotten bare er forkølet - eller fordi den trækker vejret så overfladisk, mens man holder den, at lydene slet ikke kan høres. Dét er de desværre ret gode til. Men HVIS man hører lyde fra bryskassen, så er det altid en god idé at få dyrlægen til at checke den grundigt. :|

En tredje mulighed er, at dine basser kan have haft en lungebetændelse på et tidspunkt, som det er lykkedes for deres immunforsvar at nedkæmpe. Så kan lungerne nemlig have fået en varig skade (populært kaldet arvæv på lungerne eller stive lunger), så dyret har fået en kronisk mislyd. Dét kan ikke helbredes, men en rotte med kronisk mislyd kan til gengæld leve lige så godt og længe som én med perfekte lunger. Problemet har bare en tendens til at forværres med alderen, så man må lige holde et vågent øre med, om lydene ændrer sig på et tidspunkt - for så kan det være at der er stødt en ny betændelse til, som lige kræver en omgang antibiotika. :wink:

Hvor bor du henne ad? Hvis du ikke lige er klar over, om der findes en dyrlæge med erfaring i rotter i nærheden af dig, er det jo muligt at andre kender én, de kan anbefale. Selv hvis en dyrlæge er specialist i gnavere, har han eller hun muligvis ingen erfaring i rotter overhovedet. Deres helbredsproblemer - og behandlingen af dem - er nemlig NOGET anderledes end hos andre gnavere.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Heidi(Sif&Etla)
DTF Forum Medlem
Indlæg: 15
Tilmeldt: ons jul 29, 2015 2:23 pm

Re: Mystisk brummelyd?

Indlæg af Heidi(Sif&Etla) » fre jul 31, 2015 11:16 am

Ja, jeg er ret sikker på, at Etla har haft en slags forkølelse som unge. De stod på spåner hos avleren. Etla kan ofte have mislyd i næsen og få små nyseanfald, hvis hun bliver stresset. Sif - som er albino - har også af og til det røde om øjnene. Jeg har dog lagt mærke til, at jo mindre de kommer ud af buret, jo mere får hun. Det virker til at komme af stress.
Rotterne er lydløse, når man lægger dem op af øret og lytter. Ingen piben, skurren eller lignende sygdomslyde.

Spørgsmålet er bare, hvor man finder en kyndig dyrlæge, som tager rotter seriøst uden at vi skal ud på en lang rejse.

Det mystiske ved denne brummelyd er, at de aldrig siger den, når de er alene. Sif hopper aldrig op på min skulder og siger den - men hun kan begynde at sige den, hvis Etla også kommer og de begynder at mase rundt i mit lange hår?

Heidi

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Mystisk brummelyd?

Indlæg af Lylle My » fre jul 31, 2015 12:36 pm

Ved en mindre mislyd eller en begyndende forkølelse/lungebetændelse er det normalt, at man kun hører den, når rotterne bliver glade eller ophidsede. Mens de er afslappede, trækker de jo vejret mere roligt, så selvom der sidder lidt slim i næsen eller lungerne, vil det ikke bevæge sig, før rotten trækker vejret hurtigere. Tit bliver man opmærksom på lydene for første gang, fordi de begynder at "grynte" og "småsnakke", når man tilbyder dem en godbid, eller mens de løber rundt og leger udenfor buret.

Der er faktisk en del rotteerfarne dyrlæger rundt om i landet, men det er lidt svært at anbefale én af dem, før man véd, hvilken by du bor i. :wink:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Heidi(Sif&Etla)
DTF Forum Medlem
Indlæg: 15
Tilmeldt: ons jul 29, 2015 2:23 pm

Re: Mystisk brummelyd?

Indlæg af Heidi(Sif&Etla) » fre aug 07, 2015 2:18 pm

Hej.

Ja, jeg har besluttet mig for at tage dem begge til dyrlæge - nu er især Etla nemlig også begyndt at fnyse og gnide sig om næsen, så du havde vist ret!
Bor på Sydsjælland.

Heidi

Heidi(Sif&Etla)
DTF Forum Medlem
Indlæg: 15
Tilmeldt: ons jul 29, 2015 2:23 pm

Re: Mystisk brummelyd?

Indlæg af Heidi(Sif&Etla) » fre aug 07, 2015 8:03 pm

Vi fik hurtigt en tid til Etla hos Næstved Dyreklinik.
Dyrlægen virkede yderst kompetent!

Etla er formentlig bare forkølet. Hun havde ikke hævede kirtler, høj temperatur og virkede ellers sund og rask. Klare øjne, ren snude. Der var kun lidt fnysen. Der blev derfor ikke givet medicin eller noget. Nu venter vi og ser nogle uger - hvis ikke Etla får det bedre af sig selv, så tager vi hende derhen igen.
Sif virkede meget rask, så hun blev hjemme.

Heidi

Besvar