Undskyld at jeg har været lidt længe om at svare - det er LIDT begrænset, hvor meget jeg har været på nettet hér i juletiden.
Ligner hævelsen og såret dem, der er på billedet i denne tråd på Norsk Tamrotte Forum, så ER det temmelig sikkert bumblefoot, din lille pige har fået.
http://www.tamrotter.com/forum/viewtopic.php?t=14304
I tråden er der nogle gode råd - bl.a, at man kan lægge fleece på alle hårde flader i buret, så det bliver blødere at gå på - og så ellers holde PINLIGT rent overalt i buret, så der ihvertfald ikke kommer flere bakterier ind i såret.
Jeg har én gang haft en dreng med begyndende bumblefoot, og dét var fordi mit ekstra "legebur", som rotterne bruger meget, havde tremmer i bunden. Tremmebund er noget af det værste for rotters fødder, men jeg regnede med at det var sikkert, når tremmerne var dækket af et tykt lag papir. Desværre foretrak min dreng at skubbe papiret til side og lægge sig på tremmerne. (dumme dyr).
Det første jeg gjorde var at fjerne tremmebunden - og så en smut ud til dyrlægen efter antibiotika.
Jeg har ikke selv prøvet at bruge Calendula olie, men i samråd med dyrlægen tog jeg rotten ud ad buret to gange om dagen og holdt ham, så bagbenene stod i et fladt fad med sæbevand (mild babyshampoo) i et par minutter, hvorefter jeg duppede dem helt tørre med et blødt, helt rent stykke stof. Når poten var helt tør, dryppede jeg nogle dråber teatreeolie på hævelsen og masserede det meget forsigtigt ind i hele det hævede område. (selvfølgelig så blidt, at det ikke gør ondt på rotten)
På dén måde kunne betændelsen blive taget indefra af antibiotikaen, og samtidig fjernede sæbevandet og teatree olien dé bakterier, der sad udenpå huden og såret.
Det tog tre uger med to daglige afvaskninger og indsmøring, før min drengs bumblefoot var 100% væk, men det kom aldrig igen - fordi jeg havde fjernet GRUNDEN til, at den opstod - nemlig tremmerne i bunden af legeburet.
Men jeg har også hørt om rotter, som fik bumblefoot, selv om deres bur var pinligt rent, og der INGEN tremmer var i bunden. Dér viste det sig at løse problemet, at ejeren beklædte alle hylder i buret med fleecestof, og udskiftede plastikstigerne med stiger af træ.
Efter hvad jeg har hørt, skulle Calendula olie have en rigtig god effekt... og hvis du vil afprøve det, så er der en rigtig god beskrivelse af, hvordan man kan bruge det, på Tamrotten.
http://tamrotten.weebly.com/bumblefoot.html Samme sted kan du finde flere andre gode råd, du kan afprøve... men jeg vil anbefale dig samtidig at smutte en tur til dyrlægen for at få en portion antibiotika. Selv om din lille pige ikke viser tegn på at have ondt, så HAR hun det helt sikkert. Rotter er fantastisk gode til at skjule selv kraftige smerter, så det bedste er at få behandlingen startet op hurtigst muligt.