Den møgforkælede Nuser Vinbjergsnegl. :D

Her kan I vise billeder som ikke er af rotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Den møgforkælede Nuser Vinbjergsnegl. :D

Indlæg af Lylle My » tirs jul 08, 2014 11:20 am

Inspireret af Mialbels tråd om hendes datters snegle http://www.hybels.dk/nytforum/phpBB3/vi ... hp?t=40271 fik jeg en umanérlig lyst til at fortælle jer historien om Nuser, en nuttet lille vinbjergsnegl, som min dengang 10-årige søn bragte ind i vores hjem.

Knægten fandt ham, da han efter skoletid skød genvej igennem en halvmørk park - noget, jeg ellers havde forbudt ham i skarpe vendinger. Han var lidt nervøs, og samlede en sten op for at kunne forsvare sig imod en evt. overfaldsmand ved at kaste den. (som om dét ville hjælpe), og til hans store undren opdagede han at "stenen" var den største snegl, han nogensinde havde set.
Så selvfølgelig tog han den med hjem og spurgte, om han ikke godt måtte beholde den som kæledyr. Først sagde jeg nej, for vilde dyr hører ikke hjemme bag tremmer eller glas... men da han blev ved med at plage, og han HAVDE det svært med skolen på dén tid, gav jeg efter - med dét forbehold, at så snart sneglen så ud til at mistrives, måtte vi sammen gå op og sætte den tilbage, hvor han havde fundet den.

Vi døbte den lille fyr Nuser, og jeg fandt et gammelt akvarium frem, indrettede det som terrarium og plantede nogle store, lækre mælkebøtteplanter i det. Nuser stortrivedes, så han levede resten af sit liv inde på min søns værelse, hvor han konstant blev snakket med, nusset om og fik serveret alt, hvad en vinbjergssnegls hjerte kan begære... Frisk salat, halvrådne planter og gammelt, frønnet træ, mens terrariet et par gange dagligt fik en omgang med en blomstersprøjte for at øge luftfugtigheden.
Desværre opdagede jeg hurtigt, at vi vistnok havde forkælet ham lige lovlig meget fra starten... Ligegyldigt, hvilke lækre snegleretter jeg diskede op med - halvrådne planter af vidt forskellig art, så nægtede han at røre dem. Det eneste, han ville spise med god appetit, var friske sprøde salatblade.
Så for at undgå, at han skulle udvikle mangelsygdomme, måtte jeg drysse et vitamin- og mineralpulver over hans salat - og placere en mineralsten til fugle nede i terrariet. Når vi nu HAVDE taget ansvaret for den lille fyr, måtte vi jo også sørge for, at han ikke kom til at mangle noget.

Jeg læste op om vinbjergsnegle og fandt ud af, at man kunne beregne deres alder, fordi de på deres hus udviklede "årringe" hver vinter. En hurtig undersøgelse viste, at Nuser var tre år, og eftersom de normalt bliver 6 - 8 år, kunne vi altså regne med at have ham i tre til seks år endnu.

I perioder gravede han sig ned i bundlaget for at "sove", ligesom snegle i naturen gør i perioder med tørke, og efter 2-3 uger kom han så op igen, frisk og udhvilet... men da han var fyldt 6 år blev vi bekymrede, fordi han efter en måned stadig ikke havde vist sig. Jeg gravede ham op, og opdagede at han var sovet ind - og at han faktisk havde været død i et stykke tid efter lugten at dømme.
Nogen vil nok undre sig - men både jeg og min søn sørgede faktisk dybt over Nusers død. Vi havde holdt utrolig meget af ham, og vi besluttede os til at beholde hans hus som et minde.
Det var LIDT ubehageligt at fjerne den døde, halvt opløste krop fra huset og begrave den i haven - men i dag er jeg alligevel glad for, at jeg gjorde det. Hver gang jeg ser på dén reol, hvor Nusers sneglehus står og pynter, mindes jeg det lille kræ, der var så møgforkælet at han nægtede at spise andet end frisk salat. :lol:


Nusers foretrukne sovestilling, når han ikke lige gad grave sig ned i længere tid:

Billede


Øøøeeehhh, hvad siger du? Er maden serveret? Jamen, så kommer jeg da susende som skudt ud af en kanon:

Billede


Ja, okay - måske er det nærmere som skudt ud af en kanon i super-slowmotion-optagelse....

Billede


Ja-ja, grin bare... men jeg er trods alt en snegl, så for mig ER det hér faktisk at drøne afsted for fuld skrue:

Billede


Jeg NÅEDE det... ENDELIG kan jeg smovse.
Nom-nom-nom-nom-nom-nom-nom.

Billede


Så flyt da for pokker dét kamera fra mit ansigt. Kan du ikke se, at jeg SPISER?

Billede


Så, nu skrider hun endelig med sit forbistrede kamera... Så skal der skisme RÅHYGGES. :mrgreen:

Billede
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Elene
1 Stjernet Rottemedlem *
Indlæg: 65
Tilmeldt: tirs dec 17, 2013 7:45 pm
Geografisk sted: Nordjylland, Aalborg

Indlæg af Elene » tirs jul 08, 2014 1:32 pm

Sjov lille historie :)
Elene

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » tors jul 17, 2014 9:47 am

Hvor var han kær. Det er lidt sjovt som kærlighed ikke kender nogen grænser.
Jeg havde en kort overgang en sommerfugl på mit værelse som barn, indtil den igen fløj ud. Jeg havde fundet den flosset og våd ved siden af vejen. Den var helt sløv, men klatrede alligevel op på min finger og sad på min hånd på vej hjem i bilen. Måske nød den varmen og tørvejret.
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

Brugeravatar
Lord Crimson
Rotternes Herre
Indlæg: 1001
Tilmeldt: søn feb 13, 2011 10:14 pm
Geografisk sted: Odense C
Kontakt:

Indlæg af Lord Crimson » tors jul 17, 2014 11:43 pm

jeg havde en gang en ligusterlarve som jeg fandt i vores hæk. jeg fodrede den med hæk affald og andet godt fra haven, indtil den forpuppede sig for til sidst at blive en STOR natsværmer eller sommerfugl eller hvad I nu vil kalde den.

Billede

Og den var præcis lige så flot og stor som på billedet..

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » fre jul 18, 2014 12:57 pm

:D AV, hvor er den flot, Crimson. Sådan én fandt jeg også engang ude i min have - men jeg lod den så bare blive boende derude... Jeg syntes ligesom, at jeg havde dyr nok at ta' mig af på dét tidspunkt. :lol:

Men ja, det er meget sjovt, men man KAN faktisk få et følelsesmæssigt forhold til ethvert lille kræ, hvis man er åben for det.
Da jeg var en lille pige, havde min mormor f.eks. en stor, fed husedderkop, som boede i en revne i væggen over hendes køkkenvask og havde lavet et KÆMPEstort, tragtformet spind.
Den var flyttet ind som relativt ung, og da hun et par gange havde forsøgt at fjerne dens spind - og den bare lavede et nyt - besluttede hun at lade den blive boende. Når hun vaskede op, stod hun og fik sig en sludder om verdenssituationen med den, og den var ALDRIG uenig i dét, hun sagde... og når hun fangede en flue, smed hun den ind i nettet til den. Det samme gjorde vi børn, når vi var på besøg, og den lille edderkop voksede sig større og større, indtil den var blevet så fed, at den ikke længere kunne klemme sig ind i sin revne.
Den boede hos min mormor hele sommeren og vinteren - men da foråret kom, syntes min mormor alligevel, at den var blevet FOR stor, fed og ulækker at have i køkkenet, så hun tog den forsigtigt med en tør karklud, og rystede den ud ad vinduet.
Vi børn var sønderknuste over, at hun havde smidt den ud. Men så forklarede hun os, at den nu var voksen og parat til at stifte sin egen familie... og der var jo ingen far-edderkop, der ville kunne finde den inde i køkkenet, så nu var den flyttet hjemmefra for at få sit eget liv og familie.
Så var vi ikke kede af det mere. :lol: :lol:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar