At pleje en gammel og slidt kat er besværligt - men dejligt.

Her kan I vise billeder som ikke er af rotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

At pleje en gammel og slidt kat er besværligt - men dejligt.

Indlæg af Lylle My » ons aug 21, 2013 12:20 am

Nogle af jer vil måske kunne huske at min ældgamle hankat, Mille Møgkat, for nogle måneder siden var døden nær... konstant vandig diarré, opkastninger flere gange om dagen og en vægt, der var raslet ned fra 10 kg til 4,2 kg, så underernæringen var ved at tage livet af ham... og til trods for dét, måtte dyrlægen stå på en meters afstand og gætte på hvad han fejlede, fordi det ondskabsfulde bæst selv i halvdød tilstand er i stand til at forårsage voldsom skade på dé mennesker, han ikke ka' li'... og han ka' ikke li' dyrlæger. :|

Billede

Ingen af dé ting, der blev afprøvet - hverken specialkost eller antibiotika - havde nogen som helst effekt, og en afføringsprøve frikendte ham for at være blevet invaderet af parasitter... så i desperation begyndte jeg at fodre ham med råt kød, iblandet en lillebitte smule kattemad. Han var ikke ovenud begejstret, men efter nogle dage begyndte han at kunne holde det meste af maden i sig... og efter tre uger blev afføringen så fast, at den i perioder kunne kaldes "pølser". Hans vægt steg til 5½ kilo, og jeg slap for at vaske vægge og gulve fri for gulbrunt, stinkende sprøjt flere gange om dagen.

Helt rask bliver han nok aldrig (men han ER jo også en gammel dreng). Afføringen er lysegrå - et tegn på, at galdeblæren og måske leveren ikke virker særlig godt længere... og han skifter imellem perioder med mange daglige opkastninger og perioder, hvor han er friskere end han har været i årevis. Af hensyn til hans reaktion overfor dyrlæger har jeg lavet en aftale med min dyrlæge Bo om, at når tiden kommer, hvor generne ved livet overstiger nydelsen, kan han blive aflivet hjemme, hvor han føler sig tryg. Alternativet til dét ville nemlig være, at han bliver grebet med tykke handsker og proppet ind i et bur, hvor han kan bliver presset op ad tremmerne, så de kan komme til at give ham sprøjte uden fare for liv og lemmer.
Ikke ligefrem dén død, jeg ønsker for den gamle kriger. :(

Eftersom rå kød uden knogler, sener og indmad ikke indeholder særlig mange af de nødvendige vitaminer og mineraler, har jeg været NOGET bekymret... og mens man sagtens kunne finde vitamin- og mineraltilskud til hunde, viste det sig at være umuligt at opdrive det til katte. Svaret alle steder var: "Dét behøver man ikke, for både tørfoder og dåsemad indeholde alt, en kat har brug for." Fedt nok - bortset fra, at hver gang han spiser tørfoder eller dåsemad, så kaster han igen op og får tynd mave. :?

Så jeg var henvist til at at bruge menneske-vitaminpiller, knuse dem i en morter og give ham en lille knivspids af det en gang om dagen. Ikke optimalt, for en kats behov er jo noget anderledes end et menneskes... men det er trods alt bedre end slet ingenting. Kalk får han et ekstra dagligt tilskud af - i form af benmel, som jeg selv har malet (hurra for morteren) af dé kyllingeknogler der bliver til overs, når jeg har kogt kyllingefond til ham.
Jeg elsker, når ingenting går til spilde. :wink:


..og så lige en sjov oplevelse, jeg havde hér i eftermiddags, som tydeligt viser at Mille Møgkat ikke længere balancerer på gravens rand:

Jeg sad ude i min lille have og klippede græsset, mens Mille gik og sniffede rundt. Pludselig tog fa'n ved ham, og han fik et flipanfald... Drønede højt mjavende af legesyge ind i huset med en hale, der lignede et liggende "S" - drønede ud igen - tre gange rundt om græsplænen - tværs igennem blomsterne, så de fløj til alle sider - hvorefter han LØB op ad birketræets stamme og forsvandt sporløst i de tætte grene i toppen af træet, tre meter oppe.
For at komme ned igen satte han i et superman-lignende spring i dén hensigt at lande graciøst på græsplænen... Desværre glemte han at se sig for - og landede lige midt i havedammen. :P

Lige siden har han været skidesur på mig... MUUULIGVIS, fordi det tog mig fem minutter at holde op med at skraldgrine af ham, mens han gik og spjættede med benene og forsøgte at slikke sig tør med tungen. :lol: :lol: :lol:


Jeg HÅBER på, at det trods alt vil vare endnu et stykke tid før dén dag kommer, hvor jeg må sige farvel til min gamle ondskabsfulde - men helt igennem vidunderlige - pitbullkat

Billede
Mille Møgkat og hans kammerat Ursus
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » søn aug 25, 2013 5:20 pm

Dejligt med en positiv opdatering på dræbermissen. :D
Jeg håber ikke at han fik sig så slem en forskrækkelse over sit dyk i havedammen, at han ikke længere tør lege superkat.
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » søn aug 25, 2013 5:25 pm

erfort skrev:Dejligt med en positiv opdatering på dræbermissen. :D
Jeg håber ikke at han fik sig så slem en forskrækkelse over sit dyk i havedammen, at han ikke længere tør lege superkat.
Han har været oppe i træet et par gange siden... men er MEGET omhyggelig med at springe ned til dén side, hvor der ingen vand er. :lol:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » søn aug 25, 2013 5:28 pm

Af skade bliver man klog, som man siger. :P Stakkels dreng, men det er rigtig rart at der er gang i ham igen. :D
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » søn aug 25, 2013 5:44 pm

Ja, jeg véd jo at det er en stakket frist, og at han sandsynligvis ikke vil opleve julen i år... men jeg er i det mindste glad for, at råfodringen foreløbig har givet ham mere energi og gjort ham smertefri, så han har kunnet nyde sommeren ude i haven. (og drillet fuglene ved at springe frem fra sit skjulested og jage bøv i dem) :P
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar