Mille Møgkat har været ved dyrlægen (stakkels dyrlæge)

Her kan I vise billeder som ikke er af rotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Mille Møgkat har været ved dyrlægen (stakkels dyrlæge)

Indlæg af Lylle My » tirs apr 09, 2013 10:07 pm

Ak ja, nu har jeg lige betalt 1000 kroner for IKKE at få min gamle ondskabsfulde hankat, Mille Møgkat, undersøgt hos dyrlægen (MEGET tynd mave og et katastrofalt vægttab indenfor de sidste par måneder). :|

Jeg regnede ellers med at hvis jeg sad i venteværelset inde hos en dyrlæge, han aldrig havde været ved før - og jeg tog ham ud af transportskassen og lod ham gå rundt i sin sele - så ville han slet ikke opdage, hvad der ventede ham.
Det gik også helt fint i begyndelsen. Han satte sig på en stol og kiggede sig omkring, gik hen til vinduet og holdt øje med alt, der foregik udenfor... og knurrede højlydt og truende af enhver hund, der kom indenfor hans synsfelt. Smadderhyggeligt. :mrgreen:

Efter ti minutters ventetid kom den kvindelige dyrlæge, Bjarnette, ud og sagde: "Så er det jeres tur"... Mille kastede ét blik på hende og hvæsede højlydt, hvorefter han dybt og indeligt knurrede: "For HELVEDE - Du er jo DYRLÆGE... Mig får du fa'me ikke lov at røre, din lede heks".
Halvt inde i undesøgelseslokalet gik det selvfølgelig op for hende, at det alligevel ikke var vores tur - En anden kat ved navn Nuser skulle ind først. Okay, så måtte vi altså vente lidt længere... og nu, hvor Mille var blevet klar over, hvor han var, så brugte han den næste halve time på at ligge i sin transportskasse og hidse sig mere og mere op. En nysgerrig engelsk bulldog, der stak snuden ind i katteafdelingen, trak den lynhurtigt til sig igen med en ynkelig piven, da Mille brølede: "SKRID, KØTER!".

Men ventetiden fik en ende, og vi blev vist ind. Den flinke dyrlæge snakkede kærligt til Mille, mens vi gik afsted. (selv om jeg havde fortalt hende, at han var RET sur) Kassen blev placeret på bordet, og toppen fjernet. Og så sagde dyrlægen ikke mere - men dét gjorde Mille.
"MUUUUAAAAAAARRRRRHHH!", lød det - og dyrlægen blev stående på to meters afstand med et udtryk i ansigtet, der var nøjagtig magen til dét, jeg har set hos andre dyrlæger som er blevet præsenteret for møgkatten.
Hun svor, at hun IKKE var nervøs (Yeah, right), men at hun bare spekulerede på, hvordan søren hun skulle gribe sagen an. "Kan DU klare ham?" spurgte hun. "Normalt, ja," svarede jeg. "Derhjemme er han kærligheden selv overfor mig, og jeg kan uden problemer proppe piller ned i halsen af ham og kigge ham i hoved og r*v - men lige nu, hvor han er SÅ ophidset? Ikke en chance." :shock:

Så foreslog hun, at jeg lod ham blive natten over... Så kunne de lægge ham i narkose og tage blodprøver af ham. For som hun sagde: "Hvis jeg prøver at røre ham mens han er vågen, er MIT blod vist det eneste vi får at se." :P
Den idé var jeg ikke særlig vild med... Mille skulle bestemt ikke tilbringe natten derude, for derefter at blive proppet i den velkendte "bjørnefælde", hvor han med et stempel bliver presset mod tremmerne, så de kan komme til at stikke ham uden fare for liv og lemmer... Det HAR han prøvet to gange før, og det var utroligt traumatisk for ham.
Så jeg besluttede at blodprøven måtte undværes, uanset hvor nødvendig den var. HVIS den gamle kat fejler noget alvorligt, vil jeg hellere lade ham leve med det i den tid han har tilbage, frem for at han skal igennem en behandling, der er så forfærdelig for ham.

I stedet spurgte jeg om der ikke var noget, jeg kunne prøve at give ham for hans afføringsproblemer (læs: eksplosions-skid), så vi kunne afprøve om det måske bare KUNNE være en akut tarmbetændelse, der er skyld i det hele... og hvis det ikke hjælper - så ville jeg faktisk hellere lade ham leve, indtil han får direkte smerter... og SÅ give ham fred. 15 år ER trods alt en pæn alder for en kat - hvor frygteligt det så end vil blive at skulle undvære ham. :(
Det accepterede hun tøvende, så jeg fik nogle piller med hjem - og en pasta, der skal sprøjtes ind i munden af ham et par gange om dagen... og så fik jeg noget kattemad, der er specielt rettet mod katte med mave-tarmproblemer.

I samme øjeblik vi var væk fra dyrlægen, faldt Mille helt til ro og blev verdens største kælegris, så jeg besluttede at spare taxaturen hjem, og i stedet tage bussen.
Tre stoppesteder senere mjavede Mille ynkeligt, hvorefter der lød en våd "PRRRRTTTT!-lyd" inde fra transportskassen - og en ulidelig stank bredte sig i den bagerste del af bussen, hvor jeg sad - gudskelov som den eneste passager. STORT problem. Jeg skulle skifte bus inde ved Kennedy-arkaden, og jeg var RET sikker på, at en ny buschauffør ville nægte at lade mig tage en kasse med "åben kloak-parfume" med... så jeg skyndte mig at fjerne det belortede håndklæde, katten sad på, krøllede det sammen og smed det i en skraldespand, så snart jeg steg ud af bussen.

..og hvad nu? Både kassen og Mille selv var stadig klistret ind i en stinkende brun, slimet masse... så på lette fjed vimsede jeg hen mod Kennedy-arkadens toiletter for at fjerne det værste. Trist nok viste det sig, at der nok var vandhaner på toiletterne - men ingen papir, så nu var gode råd dyre... indtil mit blik faldt på en dør, hvor der stod: "PUSLERUM".
FEEEEDT... Hvis ikke DET var et passende sted at vaske lort af en kat, så véd jeg ikke... Så jeg brugte lige et kvarter på at vaske transportskasse, kattesele og en vildt protesterende kat (og tørre alle tre ting med halvtreds meter køkkenrulle)... og SÅ kunne jeg endelig smutte ud i dén bus, der kører mig helt hjem.

To stoppesteder fra, hvor jeg skulle af, mjavede Mille igen klagende - og "PRRRRTTTT!"... En ny kloakduft bredte sig i bussen... og de otte unge mennesker, der sad i nærheden, begyndte at kigge sig undrende omkring, mens de tog sig til næsen. :oops: Det var en usigelig lettelse, da jeg endelig kunne smutte ud og gå det sidste lille stykke i frisk luft.

Så nu sidder jeg herhjemme med en MEGET træt kat, som for anden gang indenfor tyve minutter er blevet vasket grundigt i måsen, på poterne og på maven.

GODT, at det er overstået. :shock:


Et lille portræt i billeder af Mille Møgkat, min skønne pitbull-kat... Som i ser, er det kun MENNESKER, der får hans vrede at føle... Hverken rotter, burfugle eller hunde har noget at frygte fra hans side, uanset hvor tæt de sværmer omkring ham. :lol:

Billede


Billede


Billede


Billede


Billede


Billede

..og så LIIIGE en lille film, der viser hvor nuttet han er, når min bror prøver at kæle for ham:
http://www.youtube.com/watch?v=BWM2XSXLB6c
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » tirs apr 09, 2013 11:21 pm

Nårh, stakkels stakkels misser, sikke dog en dag i har haft. :(
Jeg krydser fingrer for at i kan få styr på den mavse med de ting du fik med hjem.
God bedring til Mille Møgkat.
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

LUX Rotter
Logge ud? Hvad er det?
Indlæg: 7469
Tilmeldt: ons dec 12, 2007 12:38 pm
Geografisk sted: Lillevorde, Aalborg
Kontakt:

Indlæg af LUX Rotter » ons apr 10, 2013 3:03 am

Åååh Mille dig søde, tossede kat.
Han kommer altid og siger pænt hej!
Og han ligner altså ikke en 15 år gammel kat. Han holder sig sgu godt!
Jeg håber og krydser for at han kommer sig godt ovenpå maveproblemerne!!
Sofie

Kun 4 rotter tilbage pt
Kastraten Corvus og pigerne Ducky, Annie & Elvira

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » ons maj 22, 2013 11:10 pm

Jeg fik lige lyst til at komme med en opdatering om den gamle Møgkats helbred siden turen til dyrlægen. :)

Pillerne og pastaen, jeg fik med hjem fra dyrlægen, havde en lille effekt - selv om det ikke var meget... og så snart den sidste medicin var brugt, stod den igen på vask af vægge, gulv og døre 4 - 5 gange om dagen, når han havde haft tynd mave og forsøgte at ramme kattebakken... og efter hans reaktion på dyrlægebesøget nægtede jeg pure at lade ham gennemgå dén oplevelse igen, så jeg prøvede at acceptere, at det lakkede mod enden for den gamle krigerkat. Han var begyndt at vakle på de radmagre bagben, når han gik rundt... og han virkede så træt, så træt. Og dén smule mad han slikkede i sig, sprøjtede enten ud af bagdelen af ham - eller blev kastet op i en slimet klat på gulvet. :(

Men inden jeg opgav HELT, besluttede jeg at prøve en sidste ting... Jeg ville forsøge at barfe ham (fodring udelukkende med råt kød).
Jeg fandt frem til den nærmeste BARF-butik, og købte stort ind - med dén tanke, at hvis han SLET ikke ville spise råt kød, kender jeg en masse hunde, der vil blive lykkelige for at overtage foderet. :wink: Det var ikke nogen umiddelbar succes. Kræet kiggede på det rå kød og sendte mig med et blik, der sagde: "Føj for s****, det dér skal du ikke regne med at JEG spiser."

Så lavede jeg en 50/50 blanding af Whiskas og BARF... Dét hjalp lidt. Han slikkede skyen i sig, tyggede og slugte nogle af de rå kødklumper og levnede kun 3/4 af den lille portion, han havde fået. Okay, lidt mad er da bedre end ingenting... men måske ville han bedre kunne acceptere det rå kød i HAKKET tilstand?

Så jeg gik i gang med kødhakkemaskinen. Ikke specielt nemt. BARF-foder har et meget stort indhold af sener, brusk og knogler - og hver gang en teskefuld af kødet var gået igennem maskinen, måtte jeg skille den ad - og fjerne en spiseskefuld sener og knoglestykker, der filtrede den sammen indvendigt, så den ikke kunne køre.
Det tog mig fire timer at hakke en enkelt pose kød, og så opgav jeg - og gik ud og købte to hele kyllinger og en stabel skinkeschnitzler. DET gled let og elegant igennem kødhakkeren - og skroget fra kyllingen blev kogt ind til en kraftig sky, der er rig på kalk og andre mineraler.

Så nu har jeg i knap to uger "halv-barfet" min kat - halvt dåsekattemad, og halvt råt, hakket kød med sky og en smule zoolac blandet i... og resultatet er en langsom forbedring.
Han har stadig tynd mave, men ikke mere end at han nu kan ramme tissebakken uden at sprøjte udenfor - og det er endda begyndt at antage en svag pølseform for første gang i et halvt års tid. :D
Samtidig er hans opkastninger blevet sjældnere... i stedet for 4 - 5 gange om dagen er det nu én gang hver eller hveranden dag... og han er holdt helt op med at mjave hjerteskærende lige inden, det sker. (LIDT surt, for nu opdager jeg først at han har kastet op, når jeg jokker i det med mine bare tæer. :P )
..og i stedet for at slikke en smule af maden i sig et par gange om dagen, er han nu begyndt at plage sin hårdt prøvede madmor om at fylde madskålen op 5 gange dagligt... og den bliver slikket pinligt ren hver gang. :D

Så alt i alt må jeg sige: DET VIRKEDE SGI!!! Han er stadig alt, alt for tynd, men er trods alt kommet sig 3/4 kilo - og vakler ikke længere på benene. Faktisk er han igen begyndt at drøne rundt og lave ulykker dagen lang.

Måske bliver han aldrig HELT den samme kat, som han før har været... Han ER jo trods alt 15 år - og har et par svulster, som muligvis kunne være ondartede. Men det vigtigste er sådan set også, at han har det godt i dén tid, han har tilbage.
Så jeg fortsætter helt sikkert med at "halv-barfe" ham i resten af hans liv - uanset, hvor kort eller langt dét liv vil vare. :wink:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » tors maj 23, 2013 9:18 am

Nej hvor er det dejligt at høre om dine og Milles fremskridt!
Da jeg startede med at læse dit indlæg, tænkte jeg at nu var historien ude, og det ville ende med en sørgelig slutning. Men der blev jeg da godt nok glædeligt overrasket! :D
Jeg synes det er fantastisk, at det lyder som om, du har fundet en måde, hvor Mille kan få en rimelig værdig alderdom om ikke andet.
Jeg krydser fingrer for en fortsat bedring.
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

Besvar