(Forhåbentlig) kommende rotteejer

Her kan du skrive et par ord om dig selv.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Brugeravatar
ZikZak
DTF Forum Medlem
Indlæg: 44
Tilmeldt: søn jul 07, 2013 6:19 pm

(Forhåbentlig) kommende rotteejer

Indlæg af ZikZak » søn jul 07, 2013 8:57 pm

Hej Alle søde totte-elskere. Jeg har endelig (næsten) overtalt min mor til to små dobbelt rex totter. Den eneste bekymring er, at hun har hørt, at de lugter meget, (selvom vi har kigget på to hunner) og at man bliver nød til at skifte buret hver anden dag, for at de ikke lugter... Hun er også bange for, at de vil larme så meget om natten, at hun inden ved siden af i sit soveværelse kan høre det. De skulle nemlig stå på mit værelse, og jeg sover fra alt. Jeg tror ikke at de larmer SÅ meget, at hun kan høre det helt inde ved siden af, med lukket dør..? Vi skal ud til en dyrehandler på Onsdag, og snakke med en medarbejder om de ting, som hun er nervøs for. Men jeg ville lige spørge jer først - da i jo er specialisterne :D Så vil jeg vise hende dette indlæg, så i må meget gerne være helt ærlige. Tak :wink:

M.v.h
Den eneste fejl ved rotter er, at de ikke lever længe nok til at blive 100.

- Hector og Linus <3

erfort
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3756
Tilmeldt: søn jan 23, 2011 7:38 pm
Geografisk sted: Greve
Kontakt:

Indlæg af erfort » søn jul 07, 2013 9:05 pm

Hvis i vil have brugbare råd omkring din mors bekymringer, så vil jeg ikke råde jer til at søge dem i en dyrehandler. Det er helt utroligt så mange historier der er om den misinformation folk har modtaget der. Fx. Kom min veninde hjem med en hun, som de med stor sikkerhed havde overbevist hende om var en lille fyr.
I dyrehandlere har de meget sjældent erfaring med rotter som andet en en salgsvare. Jeg har en gang hørt om en der arbejdede i en dyrehandler der selv havde rotter, men de fleste steder har jeg oplevet frygt, afsky og uvidenhed hos de ansatte.

Hvis jeg skal have gode råd omkring rotter, så søger jeg dem her inde, eller hos de opdrættere jeg kender. :)
Mvh. Puk
Som synes hun er heldig, fordi hun deler hjem med: Cloak, Panda, Gandalf & Dobby <3

Pickwick
1 Stjernet Rottemedlem *
Indlæg: 58
Tilmeldt: lør jun 22, 2013 1:08 am
Geografisk sted: København S

Indlæg af Pickwick » søn jul 07, 2013 9:37 pm

Velkommen til!

Mine to rotter larmer overhovedet ikke. Jo, man kan da høre dem.
Men larm? Så man vågner? Endda gennem en væg/dør? No way.

Nu har jeg kun haft dem i fire dage :lol: .. men buret er ikke skiftet endnu, og det lugter slet ikke. Det bliver nok værre når de rigtig bliver kønsmodne. Men de er netop også drenge ... har en idé om at de er værre.

Og er ellers enig i at man ikke bør søge råd i en dyrehandel. Det er vist snarere undtagelsen end regelen, hvis man er heldig at støde på en ansat der faktisk kan rådgive ordentligt.
Hilsen Tea og rottebabyerne Nino, Halo og Fire (samt potedask fra kattene Fnuggi og Ellie)

Brugeravatar
ZikZak
DTF Forum Medlem
Indlæg: 44
Tilmeldt: søn jul 07, 2013 6:19 pm

Mange tak for hjælpen!

Indlæg af ZikZak » søn jul 07, 2013 9:49 pm

Mange tak for hjælpen, det vil jeg vise hende så! :wink:
Den eneste fejl ved rotter er, at de ikke lever længe nok til at blive 100.

- Hector og Linus <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Indlæg af Lylle My » søn jul 07, 2013 10:41 pm

Først og fremmest: Hvis de to små piger, du har forelsket dig i, befinder sig i en dyrehandel - så lad være at købe dem, selv om de er utroligt søde... Rotter bliver MEGET tidligt kønsmodne, og utallige mennesker har købt to små babytøser i en dyrehandel - og har få uger senere opdaget, at de nu pludselig har 20-30 rotter i stedet for to... fordi de små tøser allerede var gravide ved købet. :|
Desuden florerer sygdomme som skab, lus og lungebetændelse i dyrehandlerens bure... Der er jo en konstant udskiftning af dyr i burene, så bare én syg rotte vil straks smitte alle de andre, der opholder sig i samme forretning. (selv, hvis de befinder sig i et andet bur eller et tilstødende rum)

Jeg giver erfort fuldstændig ret i, at dyrehandlere ikke er et godt sted at få vejledning om rottepasning... De egner sig bedre til vildledning end til vejledning... Jeg har selv førhen købt mine rotter i dyrehandeler, og har hver gang betalt en halvtredser for to rotter... og en uge senere har jeg givet dyrlægen en lille tusindlap for at kurere dé sygdomme og utøj, som rotten slæbte med hjem. Desuden var de meget tit nervøse og svære at gøre trygge ved mennesker, fordi de ikke var blevet vænnet til at være i kærlige menneskehænder fra fødslen.

Kig hellere lidt rundt på dé kuld, som de gode kæleavlere laver. Dé er blevet kælet og nusset med lige fra fødslen, og derfor forbinder de mennesker med noget godt... og en rotteunge med en lang stamtavle er altid mere sikker end en rotte uden - fordi man så kan være tryg ved, at der ikke i rottens familie har været en tendens til aggression eller flere sygdomme end normalt.
Dé par hundrede kroner for hver rotte er faktisk godt givet ud, fordi det sparer én for ærgrelsen ved at have fået rotter, som man ikke kan komme i nærheden af - eller en masse dyrlægeregninger lige fra starten.
Ovenikøbet er man sikret imod, at de små rotteunger er gravide, når man køber dem. En god avler vil nemlig altid opdele ungerne efter køn, inden de når dén alder, hvor de bliver kønsmodne. (i 5 ugers-alderen)

Men for at svare på dine spørgsmål: Ja, rotter lugter - ligesom marsvin, hamstere og kaniner gør... specielt, hvis deres bur er for lille, eller man ikke gør tit nok rent ved dem. Hanner lugter mere end hunner, specielt i dé perioder, hvor de prøver kræfter med hinanden for at finde ud af, hvem der skal være den dominerende... og endelig har det stor betydning, hvad man bruger som strøelse - og om man har ting af træ i buret. (træ suger urin, og er umuligt at holde ordenligt rent)
Savsmuld og hø er det værste, man kan bruge i rottebure. Høet støver og kan være en smittekilde til lus. Savsmuld støver også - og er gerne lavet af fyrretræ, som frigiver giftige luftarter når rotterne tisser på det, og kan skade deres lunger.
Et bur af en størrelse, der er passende til rotter, er der bestemt ingen grund til at rense hver anden dag... Jeg bruger udelukkende strimlet køkkenrulle som "strøelse", og dét skal skiftes meget tiere end rigtig strøelse som f.eks. hampestrøelse eller carefresh... og mine bure skal kun renses ca. en gang om ugen for at undgå, at mine hanrotter lugter - to gange, hvis buret er fuldt (altså 5 rotter), og hver anden uge, hvis jeg kun har to.

..og larm? Tjah, dét synes jeg faktisk ikke er det helt store problem... Selvfølgelig drøner de rundt i buret og leger om natten (det ER jo natdyr), men man skal vist være MEGET følsom overfor lyde, hvis det skal kunne genere igennem en væg eller en lukket dør. Det er jo ikke som f.eks. en burfugl, der kan finde på at skrige eller skræppe, når man vil sove. Larm fra rotter er mere, når de løber frem og tilbage i buret eller kravler rundt i tremmerne. :wink:

Hvis der er andre ting, som din mor er nervøs for eller usikker på, så synes jeg at du skal råde hende til at oprette en brugerprofil hérinde. Så vil hun kunne være tryg ved at dé råd, hun får, er fra folk med erfaring i rottepasning. Dyrehandlere er gerne rigtig gode til én ting: At lyde, som om de er eksperter.
Jeg har selv været ude for, at sådan en "ekspert" forsøgte at sælge mig en rotte med ordene: "Jo, det ER en han... Du kan selv se det hér." - hvorefter han pegede på hunrottens kønsdele.
Og hos rotter er forskellen ellers MEGET tydelig. :?
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
ZikZak
DTF Forum Medlem
Indlæg: 44
Tilmeldt: søn jul 07, 2013 6:19 pm

Indlæg af ZikZak » søn jul 07, 2013 10:59 pm

MANGE tak for hjælpen! Jeg vil lige understrege, at de totte-tøser som jeg har kig på, ikke befinder sig hos en dyrehandler, men hos en privat opdrætter. Jeg har nærlæst og undersøgt alt om de små kræ i snart 3 måneder nu, og ved alt om de ulemper, som er ved køb af rotter i dyrehandlere. :wink: Jeg har tænkt på nogle navne til dem.. Enten: Chip og Chap, Timon og Pumba, eller Gø og Gokke som min mor synes.. F9s.. Hvad synes i? :shock:
Den eneste fejl ved rotter er, at de ikke lever længe nok til at blive 100.

- Hector og Linus <3

Besvar