Regler forplanlagte parringer

Planlagte kuld skrives her.

Redaktør: Lylle My

Låst
Rubberdog87
Rotteforum afhængig
Indlæg: 3264
Tilmeldt: søn sep 02, 2007 11:06 am
Geografisk sted: København

Regler forplanlagte parringer

Indlæg af Rubberdog87 » søn apr 25, 2010 10:28 pm

Regler for salgsannoncer på Dansk Tamrotte Forum
Reglerne for salg gælder også i planlagte parringer:

Navn og alder på begge forældredyr skal medtages i første indlæg i salgsannoncer og planlagte parringer, samt meddeles i købsannoncer (hvis disse ikke kendes skal det oplyses).
Hvis det er voksne rotter der omplaceres skal dette også tydeligt fremgå af teksten.

Er navn og alder på begge forældredyr ikke medtaget i første indlæg, vil salgstråden eller tråden i planlagte parringer blive slettet uden varsel. Opretter man herefter en ny annonce uden at medtage oplysningerne, kan det udløse en advarsel.

Vi anbefaler at man giver flest mulige oplysninger i en salgsannonce, da køber derved har de bedste forudsætninger for at vælge den rette rotte.
Det kan bl.a. være baggrund for kuldet. Beskrivelse af forældrenes temperament. Sygdomshistorie. En stamtavle (hvis sådan en forefindes). Forventninger til ungernes farver/typer (såfremt man kender dette) Om der er avlsforbud på linjen og hvorfor man alligevel avler på den

Lad være at skrive at ungerne vil blive aflivet eller afleveret i dyrehandel eller på internat, hvis de ikke bliver afsat, rottekøb bør ikke være et impulskøb men et velovervejet køb. Skrives dette i annoncen, slettes denne uden varsel.
Her menes også kommentarer som eks. "jeg vil nødigt aflevere dem i en dyrehandel/aflive dem

Ungerne må først tages fra deres mor, når de er 5 uger gamle. Da bliver de kønsmodne, og skal samtidig adskilles i hanner og hunner.

Der må kun være en aktiv salgstråd pr kuld. Såfremt en ny oprettes af brugeren, låser redaktørerne den gamle.

Du kan ikke sælge rotter her hvis:

Du samtidig har sat dem (eller en del af kuldet) til salg andetsteds som foder. I så fald vil din annonce blive slettet fra forum.

Rotter avlet som foderrotter må ikke sælges på dette forum

Hvis man avler rotter til foder kan man ikke samtidig sælge kuld til kæl her på forum, heller ikke selvom man har seperate avlsdyr. Vi vil ikke kunne vurdere reelt hvorvidt ungerne kommer fra det ene eller andet kuld.

Foderdyr hører ikke til på et forum for kælerotter.


Du regnes som foderavler hvis:

Han og hun går sammen hele tiden, eller det meste af tiden, eller hvor ungerne var planlagt til foder.

Ungerne også sælges til foder eller hvor hensigten er at aflevere dem i dyrehandel eller aflive dem, hvis de ikke afsættes.

Ungerne culles. Culling er aflivning af raske unger, fordi de ikke har rette farve/type eller lign.

Hunnen får mere end tre kuld og hannen mere end 5 kuld.

Laver man et kuld unger, skal man også kunne tage ansvar for dem.

Foderavlere som ønsker at stoppe foderavl og blive tamrotteavlere, kan ansøge hos redaktørstaben om at få ændret status til kæleavler. Hvis redaktørgruppen vurderer at vedkommende reelt er stoppet helt med foderavl på baggrund af ansøgningen, vil vedkommende få en 6 mdrs karantæne fra godkendelsesdatoen før første kælekuld kan sættes sammen.

DTF tager ikke stilling til, om avlsforbud er begrundede eller ej - og dette forum er ikke stedet, det skal diskuteres, da der altid er uenighed omkring dette.

Salg af andre dyrearter
Vedr. sagstråde af andre dyrearter gælder samme regler som ved rotter. Korrekt alder for fravænning skal være overholdt, der må ikke trues med aflivning o. lign. Avler man mus til foder kan man eksempelvis ikke sælge kælemus her heller. Indlægget slettes uden varsel.
Hilsen Annika og Rotterne: Pippi og Molly..
(*)Shira, Saga, Emma, Bella, Abbie, Cookie, Lulu, Gaby, Pepsi, Bamse, Safi og Eddie<3

Låst