Rotte bider

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Olivergeer
DTF Forum Medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: man nov 16, 2015 9:59 pm

Rotte bider

Indlæg af Olivergeer » man nov 16, 2015 10:09 pm

Hej alle sammen har fået min rotte for 3 uger siden han er endelig rigtig sød og ret tam jeg har ham med over alt for han værken stikker af eller noget men han bid mig for en uge side i øjet to gange i træk og jeg blødte men jeg tænker okay han er unge og han skal lige vænne sig til det hele men igen idag prøvet han at bide mig øjet hvorfor går han kun efter øjet ???

og hvordan skælder man ham ud ????

og synes det er mærkeligt for jeg lader ham løbe rundt på mit værelse altid og han er altid ude og synes ikke han mangler noget så kan i have nogen ide om hvad han er utilfreds over :( :( :(

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Rotte bider

Indlæg af Lylle My » ons nov 18, 2015 10:56 am

Kort og godt: Din lille dreng vil hapse dit øje, fordi han vil lege med det. Han ser et blankt, klart objekt med et øjenlåg, der bevæger sig hurtigt op og ned, så øjenvipperne frister ham til at fange dem. De fleste rotter er dygtige til "kun" at plukke øjenvipperne af, men somme tider KAN de ramme forkert og give et haps i selve øjet eller omgivelserne.

Du er selvfølgelig nødt til at fortælle ham, at dine øjne IKKE er et stykke legetøj, og at det gør ondt. Rotter forstår ikke vrede - dét vil bare skræmme ham, uden at han lærer noget af det... men de forstår et "NEJ!!!", efterfulgt af en afvisning. Det er nemlig sådan, ældre rotter ville opdrage på de yngre.
Når han forsøger at få fat i dit øje, så drej hovedet hurtigt væk, sig et højt og fast "NEJ!!!" - og drej så hovedet hurtigt tilbage og pust ham hårdt i ansigtet en enkelt gang. Det vil fortælle ham, at du ikke bryder dig om dét, han gør.
Hvis han er lidt forkælet (og dét er han jo nok - he-he :lol: ), så kommer han helt sikkert tilbage for at prøve igen. Så kan du enten gøre det samme én gang til, eller også kan du simpelthen ta' ham med hånden og sætte ham væk fra dit hoved. Så vil du have vist ham, at der er en grænse for, hvad du vil acceptere, og at han har overskredet den... men at du stadig elsker ham højt, og nyder at lege sammen med ham på alle mulige ANDRE måder. :wink:
Olivergeer skrev:og synes det er mærkeligt for jeg lader ham løbe rundt på mit værelse altid og han er altid ude og synes ikke han mangler noget så kan i have nogen ide om hvad han er utilfreds over :( :( :(
Hvis jeg har forstået dig rigtigt, så ER der faktsk én ting, han mangler, og som er det allervigtigste i et rotteliv... nemlig én (eller flere) ROTTEkammerater, han kan tumle sig med, nusse og pusle om og sove tæt sammen med. Et menneske kan aldrig gøre de samme ting, som en anden rotte kan. vi kan jo ikke krybe ind i små huler og putte tæt sammen med dem, og vi kan heller ikke groome dem (rense deres pels med tænder og tunge) på dé steder, de selv har svært ved at nå... og vi kan heller ikke være sammen med dem hvert eneste sekund, 24 timer i døgnet hver eneste dag i hele deres liv. Dét kan kun en anden rotte. :wink:
Når en rotte IKKE har en rotteven eller to at hygge sig med, så vil den hurtigt finde på at lave ulykker for at få afreageret sin livsglæde. Efterhånden, som den bliver ældre, vil livsglæden forsvinde, og rotten vil falde til ro. Når ejeren er i nærheden, vil den enlige rotte se ud til at være kærlig, glad og tilfreds - men hvert eneste sekund, ejeren ikke er tæt sammen med den, vil den føle en frygtelig ensomhed. I naturen vil rotter jo altid bo sammen i store flokke, så de aldrig er alene ét eneste sekund. Dét kan vi mennesker kun efterligne ved at holde MINDST to rotter sammen... og helst tre eller flere.

To eller tre rotter bliver forøvrigt MINDST lige så hurtigt tamme som én. De vil allesammen elske at lege og hygge sig sammen med deres menneske - forskellen er bare, at når man en gang imellem er NØDT TIL at gå fra dem... så behøver man ikke at have dårlig samvittighed, for man véd jo, at de ikke vil komme til at føle sig ensomme. :mrgreen:

Så hvis du vil give din lille bassedreng den ALLER-fineste gave, man kan forestille sig - så skynd dig at få fat i en lille drenge-kammerat eller to til ham (selvfølgelig IKKE pigerotter, for så vil du lynhurtigt få ALT for mange rotter derhjemme. :lol: ) De nye rotter skal helst være babyer i alderen 5 - 7 uger, for en ældre rotte vil virke alt for truende på ham. En unge på 5 - 7 uger vil derimod være en lille ny legekammerat, som han vil byde hjertelig velkommen - og lege med, tumle vildt sammen med - og opdrage og beskytte, som en ældre rotte nu engang SKAL gøre overfor en yngre. :mrgreen:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar