Kommende Rotte Ejer.

Alt om vores kære tamrotter.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Devtron
DTF Forum Medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: man aug 03, 2015 5:48 pm

Kommende Rotte Ejer.

Indlæg af Devtron » man aug 03, 2015 8:19 pm

Er ikke helt sikker på at dette er det korrekte forum til dette, men nu prøver jeg.

Jeg har i noget tid gået og tænkt på at jeg skulle have en rotte, efter at have gået amok på google har jeg dog lært at man mindst skal have 2 stk.

Jeg har så besluttet mig for her i efteråret at anskaffe mig 2 rotter, skal dog lige have fundet et godt bur, der vil passe ind i min lille bolig.

jeg har kikket på nogle stykker
http://www.zooplus.dk/shop/smaadyr/inde ... tte/384350 gitter 2.5cm
http://www.zooplus.dk/shop/smaadyr/inde ... tte/339936 gitter 9.1mm
http://www.zooplus.dk/shop/smaadyr/inde ... tte/187016 gitter 1.5cm

Dette var nogle at de burer jeg faldt over ved at kikke på diverse sider.
Rotter er jo experter i at bryde ud af deres bur.

https://www.youtube.com/watch?v=gTl7zJGWuvQ
https://www.youtube.com/watch?v=oiEYpc24mtE
https://www.youtube.com/watch?v=k02x-1z2t1s

Hvad gitter størrelse er for stor, til at de vil kunne undslippe, som i den første video ?
Hvad med plastic bund, gnaver de sig ikke hurtig igennem ?

Jeg ved at der skal en del lejetøj til, og har også en liste af must have.

Men hvad med fodder, jeg kan læse at man kan købe noget til dem og give dem grønt nogle gange om ugen, da jeg kan se der er en lang liste af (Don't Feed), er der noget bestemt fodder til en begynder, som i vil anbefale ?

Hvad med rengøring, jeg har læst mig til at folk bruger en bestemt type stof som de skifter et par gange om ugen, plus hvad bruger man i deres afførings skål å det ikke lugter så meget ?

Jeg bor i Holstebro, er der nogen avler i nærheden, hvis der er kunne der være mulighed for at komme ud og hånetre en rotte, jeg har nemlig et par allergier (kan ikke tåle kat), jeg funder generelt ud af inden for 30 min efter at have rørt ved en kat, at jeg får symptomer, og det ville være surt at købe bur og diverse ting, for at finde ud af efter et par dage at jeg ikke kunne tåle dem.

Er der mere info I mener der er MUST READ ?

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Kommende Rotte Ejer.

Indlæg af Lylle My » tirs aug 04, 2015 10:01 am

Hej Devtron, og velkommen til. :)

Buret på dit første link har en alt for stor tremmeafstand. Ved en tremmeafstand på 2½ cm. kan kun meget store, voksne hanner holdes sikkert inde... men de to andre bure er meget brugt til rotter.
Rigtig mange er glade for zeno 2- buret, men alligevel skifter mange det ud efter nogle år - fordi selvom den ene låge foran er pænt stor, så mangler man alligevel en låge i toppen af buret, når man skal gøre det rent og indrette det.

Furet XL har en stor låge foran, og endnu en stor låge i toppen, og det er også lidt større - hvilket er meget godt, for et rottebur kan aldrig være for stort, kun for lille. Jeg har selv et Furet XL, og den eneste gang jeg har været ude for, at en unge kunne smutte ud imellem tremmerne, var det en MEGET lille unge fra en dyrehandel, som var blevet skilt fra sin mor en uge for tidligt.

Stort set alle bure har plastikbund, og det SKER at man pludselig har en rotte, som får dén "gode idé" at gnave i kanterne af den. HVIS det på et tidspunkt skulle ske, bruger mange det lille fif at skære et stykke plexiglas til, så det passer perfekt til at ligge på den lille kant i bunden, der kan være så indbydende for rotter at gnave i. Så vil der ikke længere være noget, deres tænder kan få fat i.

Foder skal være rottefoder af god kvalitet. Det allerbedste er Altromin, som kan købes hos brogården. På denne side kan du finde frem til dén forhandler, der er tættest på dig. http://www.brogaarden.eu/Find-Forhandle ... cDuV7VofGg
Hvis det ikke er så enkelt for dig at få fat i altromin, kan andre former for rottefoder også bruges. Man skal bare være opmærksom på, at hvis det er et blandingsprodukt, hvor der er mange forskellige ting i - så har rotter en tendens til at sortere i maden og kun spise dét, de allerbedst kan li'. :P Alligevel bruger jeg selv en rotteblanding - nemlig dét, der hedder Rat Nature fra Bonnie Dyrecenter. Men bare der står på pakken, at det er beregnet til rotter - og dine nye basser kan li' det - så skulle det være fint at bruge.

Det allervigtigste "legetøj" i et rottebur er hængekøjer, og gerne så mange at buret nærmest bliver overfyldt med dem. Det gør rotterne trygge og lokker dem til at bevæge sig rundt fra den ene køje til den anden... og hvis man har rigtig mange og placerer dem strategisk i buret, vil de også fungere som "sikkerhedsnet", hvis en klodset rotte skulle falde ned højt oppefra. Så lander den i en anden hængekøje i stedet for at falde ned på bunden og måske komme til skade.
Man behøver ikke købe sig fattig i fine og dyre hængekøjer, rotterne er akkurat lige så glade for at få hjemmelavede køjer, der kan laves af ting, du kan finde i klædeskabet - gamle T-shirts eller sweatshirts, håndklæder, viskestykker, éngangskarklude, afklippede bukseben eller ærmer, eller - hvis du er lidt fiks på fingrene - kan du kigge på denne side, hvor der er opskrifter på et utal af hængekøjer, man selv kan sy. http://www.ratropolis.com/Rat%20Tutoria ... sories.pdf
Hvis man IKKE lige er fiks på fingrene, kan man scrolle ned til side 30 på hjemmesiden. Dér finder man opskriften på en "No-Sew-Hammock" - en håndknyttet hængekøje, man kan lave i en ruf uden at bruge hverken synål eller symaskine. Sådan laver jeg altid MINE hængekøjer, fordi jeg ikke ligefrem er nogen ørn til at sy. :wink:

Grene i buret er også et must, både til at klatre på og til at gnave i, så rotterne kan få slebet deres tænder naturligt. De allerbedste grene er æble- eller pæregrene (endelig ikke grene fra træer der bærer stenfrugter, som blomme- eller mirabelletræer). Pilegrene kan også bruges. De holder ikke helt så længe som frugtgrene, fordi de er blødere, men til gengæld ser det ud til at rotterne ELSKER smagen. Birk og hassel kan også bruges.

Mange rotteejere køber et lille hus, dyrene kan hygge sig i, men faktisk kan dét give bagslag. Hvis rotterne er lidt nervøse, kan de finde på at gemme sig derinde dagen lang, og stort set aldrig komme ud, og så bliver de mere og mere nervøse i stedet for at blive trygge... for hvorfor skulle de komme frem for at lære et potentielt farligt menneske at kende, når det er meget nemmere at gemme sig i huset? :P
I stedet kan du købe en sputnik (størrelse XL). http://www.anthons.dk/shop/sputnik-xl-g ... 7983p.html Sådan én må der ALDRIG mangle i et rottebur, og for det meste bliver dén rotternes absolut foretrukne hygge/soveplads.
Et hjul de kan løbe rundt i, skal du holde dig langt fra. Selv hvis de er indrettet, så halen IKKE kan komme i klemme, er de ikke gode til rotter. Mens de løber rundt deri, vil deres rygrad blive bøjet i en unaturlig stilling, og i det lange løb kan den blive skadet af det. Man KAN få et løbehjul, der ikke skader rottens ryg, nemlig en "Flying saucer". Enkelte rotter kan lide den, men langt de fleste bruger den bare som soveplads. #-o
Det bedste legetøj for rotter er faktisk deres ejer. Når de er ude på deres daglige luftetur, bruger de deres menneske som klatrestativ, eller leger huleforskere inde under trøjen, kravler op på skulderen for at snuse til ører, øjne, næse eller mund - eller bare for for at lege lidt med håret. :lol:

Af bundlag i buret bruger de fleste Hemp, Carefresh eller bøgeflis. Mange bruger i stedet fleece - et billigt fleecetæppe klippes i passende stykker og lægges i bunden. Man må ALDRIG bruge savsmuld eller spåner, der kan indeholde fyrretræ, for når rotterne tisser på det, udskilles der giftige fenoldampe, som kan skade deres sarte luftveje.
Til toiletbakken skal man bare bruge en anden form for strøelse end dén, man bruger i bundlaget - så rotterne kan se forskel. Hvis man bruger kattegrus, skal man sikre sig, at det er den IKKE-klumpende slags, for hvis rotterne skulle finde på at spise det, vil den klumpende slags kunne størkne til en hård og uigennemtrængelig prop inde i rottens tarmsystem. :(

Jeg er ikke helt klar over om der er nogle avlere i Holstebro, men Hellrats rattery ligger imellem Holstebro og Herning. Du kan jo prøve at skrive på hendes facebookside og høre, om du kan komme hjem til hende for en omgang rottesnak og rotte-nusning. :) https://www.facebook.com/pages/Hellrats ... 2259273248
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

LaLinda
DTF Forum Medlem
Indlæg: 18
Tilmeldt: lør jul 25, 2015 11:01 am
Geografisk sted: Hundested

Re: Kommende Rotte Ejer.

Indlæg af LaLinda » ons aug 05, 2015 10:59 am

Velkommen til :D

Lylle My har jo så fornemt svaret på det meste og vil blot supplere med hvad jeg selv gør.
Jeg køber hampestrøelse med eucalyptus fra brogaarden.eu og bruger som bundlag. Man kan desværre ikke bestille en enkelt sæk fra hjemmesiden men i butikken kan den købes hvor man får hele 15 kg for 75 kr. Det giver en bedre indelugt. Jeg har 3 hanner og 3 hunner. I hvert sit bur naturligvis :wink:
Jeg bruger dog kun strøelsen i bunden af buret og hylderne bliver snart beklædt med aftageligt fleece.

Jeg har netop adopteret mine 3 hunner hvor der fulgte en masse foder med jeg selvfølgelig først vil komme til bunds i men derefter planlægger jeg at gå over til Altromin 1324 (vedligeholdelsesfoder) som kan bestilles fra brogaardens hjemmeside.
Du kan med fordel supplere til Altromin, der jo er et grundfoder og som indeholder ALT det rotte ska bruge uden den kan sortere samt at pillerne er hårde nok til at rotterne får slebet tænderne.
Af supplement, tilskud og godbidder kan jeg anbefale at tjekke denne side ud som især er henvendt til folk med gnavere *Uvirksomt link slettet*
Her kan du også søge specifikt på varer til rotter. Jeg brugte også denne hjemmeside da jeg havde hamster.

Til sidst vil jeg blot nævne to produkter jeg føler er gode til toilet-strøelse hos rotter og det første hedder Majsstrøelse og kan købes i lux-shoppen.
Du kan se det her *Uvirksomt link slettet*

Derudover findes der også et økologisk produkt der også kan bruges til mindre husdyr som gnavere.
Du kan finde det her http://www.zooplus.dk/shop/kat/kattegru ... nek/461292

Jeg har dog ikke erfaring med sidstnævnte men jeg vil give det et forsøg når jeg har brugt mit majsstrøelse færdigt :)
Elsk dig selv som du elsker din næste :wink:

Besvar