Dansk Tamrotte Forum

hej alle sammen.
Hvad gør i med jeres elskede totter når de forlader jer?
Har ikke selv prøvet det endnu - heldigvis - men gruer virkelig for den dag
Vil bare være "forberedt"..
kram

Puha, jeg har heldigvis heller ikke opdaget at en af mine måtte sige farvel, men gruer ligesom du, for den dag!
Min ven fik lavet en lille urne til sin kanin der desværre måtte sige farvel, hvordan ved jeg ikke.. Men ellers ved jeg, at der er en del der begraver deres små totter i deres have (det kræver selvfølgelig lige at man har en)

Når jeg har mistet en fyr er han blevet begravet ude i haven under et af træerne (: Ligesom med mine andre dyr, bortset fra at de ikke har en gravsten ligesom vores gamle familie hund Men der er altid blomster og et par minutters stilhed (: Så har jeg et sted som jeg kan mindes dem og lægge en lille blomst på engang i mellem <3

Dem jeg har mistet er begravet i baghaven og der står en blomst og et lille kors hvor de ligger. I min verden er det, det eneste rigtige at gøre når man har elsket dem højt. Samt så er det rart at have et sted hvor man kan mindes dem

Mit svar kommer nok til at lyde hårdt eller forkert..

Men, jeg kan ikke begrave dem i haven, for det første fordi de ville blive gravet op i løbet af natten af vildkattene eller tamkattene i området (har jeg oplevet en gang, det var virkelig frygteligt), for det andet fordi at jeg har et opdræt, det vil sige at jeg har og jeg forsat mister alt for mange af mine elskede små, da jeg har mange af hvert køn (14 af hver pt), i alle aldersgrupper.. Det ville min have slet ikke være stor nok til..

Her bliver de smidt ud, men det har jeg det egentlig ikke skidt med..
For mig er kroppen et hylster der holder din sjæl, når du dør forlader sjælden kroppen og søger nye steder hen, og hylstreret bliver efterladt tomt tilbage.. Hvilket også er en af grundene til at jeg er organdoner, jeg bruger jo ikke kroppen længere, er væk.. Hellere det end den rådner, når andre kan få gavn af mit "efterladte skib"...

Jeg har en mindeside på min hjemmeside, hvor jeg ind imellem kigger ind og mindes hver en lille sjæl, som jeg har haft..
Men ellers, og allervigtigst, så minder jeg dem i hjertet, de behøver intet "symbol" for at være husket, elsket, savnet og ikke mindst mindet..

Mine afdøde rotter bliver hos dyrlægen hvor de bliver kørt til kremering. De enkelte gange hvor en rotte er død her hjemme, har vi kørt den ned til dyrlægen dagen efter.

Jeg har overvejet at begrave dem i haven men med rotternes korte levetid så vil haven hurtigt blive fyldt med gravsteder.

Glennie skrev:Mit svar kommer nok til at lyde hårdt eller forkert..

Men, jeg kan ikke begrave dem i haven, for det første fordi de ville blive gravet op i løbet af natten af vildkattene eller tamkattene i området (har jeg oplevet en gang, det var virkelig frygteligt), for det andet fordi at jeg har et opdræt, det vil sige at jeg har og jeg forsat mister alt for mange af mine elskede små, da jeg har mange af hvert køn (14 af hver pt), i alle aldersgrupper.. Det ville min have slet ikke være stor nok til..

Her bliver de smidt ud, men det har jeg det egentlig ikke skidt med..
For mig er kroppen et hylster der holder din sjæl, når du dør forlader sjælden kroppen og søger nye steder hen, og hylstreret bliver efterladt tomt tilbage.. Hvilket også er en af grundene til at jeg er organdoner, jeg bruger jo ikke kroppen længere, er væk.. Hellere det end den rådner, når andre kan få gavn af mit "efterladte skib"...

Jeg har en mindeside på min hjemmeside, hvor jeg ind imellem kigger ind og mindes hver en lille sjæl, som jeg har haft..
Men ellers, og allervigtigst, så minder jeg dem i hjertet, de behøver intet "symbol" for at være husket, elsket, savnet og ikke mindst mindet..

Glennie har faktisk skrevet det jeg ville skrive...

Vi begraver som regel våres i min mormors og morfars have da den er en del kønnere end våres egen

De har ikke noget imod at tage imod dem og jeg har det bedre når de ligger sådan et rart sted.

Jeg har meget meget svært med at tage afsked med mine rotter, og jeg græd da også flere dage efter, da min første pige desværre måtte aflives. Jeg har det generelt rigtig svært med emnet død, derfor er det vigtigt for mig at tage ordenlig afsked med mine rotter.

Jeg kan ikke lide tanken om at begrave mine rotter, i hvert fald ikke når deres krop stadig er der. Jeg har prøvet at begravet en af mine piger i haven en gang, da hun døde efter en operation, men jeg var simpelthen nødt til at grave hende op igen, for jeg kunne virkelig ikke have tanken.
I stedet så bliver mine rotter kremeret. De første rotter jeg mistede, havde jeg brug for at få tilbage i en urne, og mine aller mest specielle drenge, skulle selvfølgelig begraves ved siden af hinanden, et sted i skoven. Da min første pige der blev aflivets søster døde, var det også vigtigt for mig at de to kom til at ligge ved siden af hinanden, så begravet hendes urne ved siden af min første piges urne.

Jeg vil ikke sige at man bliver vandt til at miste sine rotter, for det gør man aldrig, men jeg har lært at tackle det bedre. Det er stadig vigtigt for mig at vide at deres kroppe ikke bare bliver smidt i en container bag dyrelæren. (Jeg arbejdet på et dyre hospital en gang, og kan huske en dag jeg skulle ud og gå tur med hundene, hvor jeg kom til at smide mit tygge gummi i den container som de smed døde dyr i. Det var ret gustent.) Derfor bliver de sendt til kremering, men jeg føler ikke rigtig behov for at begrave dem bagefter mere, så får dem ikke hjem igen.

Riku~ skrev:Jeg har meget meget svært med at tage afsked med mine rotter, og jeg græd da også flere dage efter, da min første pige desværre måtte aflives. Jeg har det generelt rigtig svært med emnet død, derfor er det vigtigt for mig at tage ordenlig afsked med mine rotter.

Jeg kan ikke lide tanken om at begrave mine rotter, i hvert fald ikke når deres krop stadig er der. Jeg har prøvet at begravet en af mine piger i haven en gang, da hun døde efter en operation, men jeg var simpelthen nødt til at grave hende op igen, for jeg kunne virkelig ikke have tanken.
I stedet så bliver mine rotter kremeret. De første rotter jeg mistede, havde jeg brug for at få tilbage i en urne, og mine aller mest specielle drenge, skulle selvfølgelig begraves ved siden af hinanden, et sted i skoven. Da min første pige der blev aflivets søster døde, var det også vigtigt for mig at de to kom til at ligge ved siden af hinanden, så begravet hendes urne ved siden af min første piges urne.

Jeg vil ikke sige at man bliver vandt til at miste sine rotter, for det gør man aldrig, men jeg har lært at tackle det bedre. Det er stadig vigtigt for mig at vide at deres kroppe ikke bare bliver smidt i en container bag dyrelæren. (Jeg arbejdet på et dyre hospital en gang, og kan huske en dag jeg skulle ud og gå tur med hundene, hvor jeg kom til at smide mit tygge gummi i den container som de smed døde dyr i. Det var ret gustent.) Derfor bliver de sendt til kremering, men jeg føler ikke rigtig behov for at begrave dem bagefter mere, så får dem ikke hjem igen.

Dyrlægen smider dem da vel forhåbentlig ikke bare i en container?
Dyrlægerne skal smide dyrene i fryseren og så ryger de til Daka og bliver brændt. Har selv arbejdet hos dyrlæge.

>Maria< skrev:Dyrlægen smider dem da vel forhåbentlig ikke bare i en container?
Dyrlægerne skal smide dyrene i fryseren og så ryger de til Daka og bliver brændt. Har selv arbejdet hos dyrlæge.

Jeg ved det ærligt talt ikke, kan bare huske det dyre hospital jeg arbejdet på for mange mange år siden, havde deres egen container til døde dyr.

Det er lidt blandet hvad jeg gør, det kommer an på rotten uden at det skal lyde helt forkert..
Jeg elsker hver og en af mine rotter, men der er nogle der står mit hjerte mere nært end andre, og de får en plads i mine forældres have, der ligger fx mit hjertebarn og første unge fra eget kuld Tumle, Corleone jeg lige har mistet, hans søn osv..
Hvis jeg skulle begrave alle mine rotter, så ville haven være en stor gravplads og jeg ville ikke få lov til det, så jeg har fået tilladelse til at begrave dem der betyder ekstremt meget for mig..
Resten må jeg smide ud i skraldespanden - og har det nok lidt på samme måde som Glennie, at når først rotten er død, husker jeg den for den den var, hvor den er henne i verdenen efter døden er underordnet..

Hmmm det kan være et svært emne at tale om, men ikke et man kan undgå når man har dyr.

Selv har jeg en urne stående med min schæferhund som jeg havde i 12år. Jeg har det godt med at have ham stående fremme og det samme vil ske med mine rotter. Jeg køber en stor urne og så vil de alle komme i den samme efterhånden som jeg mister dem.

Jeg vil ikke kunne begrave dem, men det er simpelthen fordi det ikke tiltaler mig. Har også overvejet om deres kroppe skulle doneres til dyrelægeskolen og bruges i undervisning.

Synes virkelig man skal gøre det man har det bedst med og som er med til at gøre ens sorg nemmere. Hvis nogle mener at give dem et gravsted i haven så et det en smuk ting, nogle smider dem i skraldespanden, andre donere dem måske til undervisning, nogle får dem udstoppet, mens folks som mig selv gerne vil have dem kremeret og stående i hjemmet.

Alle måder er hverken dårlige eller gode, men passer til den person som ønsker at ære sit elskede kæledyr på sin egen måde.

Det er træls at skulle overveje disse ting, men en god ide at gøre det før man mister sin kære.

Undskyld jeg spørger dumt, men hvad betyder kremeret?

Mr. Sunshine:Det betyder brændt ved ekstrem høj temperatur.

Men jeg må erklære mig enig med Alenya, Glennie og >Maria<... netop også pga. det antal rotter jeg har.
Har 2 hunde og omkring en milliard katte der render rundt på "min" villavej, og har éen gang for meget oplevet en hamster "genopstå" med hjælp fra et dyr, og dét var første, eneste og sidste gang nogen blev begravet i haven. (avlede guld/syriske hamstere før jeg fik rotter)

Jeg har dog lidt en mellemvej, for jeg kan ikke bare smide kroppen ned til brugte bleér mv. så jeg finder en passende str. kasse, putter strø i bunden og pakker den afdødes yndlingkøje om den, lukker kassen og så først der kan jeg placere den i spanden og holde et øjebliks stilhed.

Men min hund skal tilgengæld kremeres og begraves et sted.
Bliver nok i en skov ved en sø som er hans yndlings sted at komme på tur. - kan ikke begrave ham ved mine fødder som ellers er der han aller helst vil være <3