At få manden med på rotter

Her skrives om alt mellem himmel og jord, alt som falder uden for emnet om 'tamrotter'.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Gertrude
DTF Forum Medlem
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre maj 01, 2015 11:11 am

At få manden med på rotter

Indlæg af Gertrude » fre maj 01, 2015 2:10 pm

Jeg vil sååååå gerne have rotter igen, har nu holdt små fem års rottepause..

Men manden min er ikke videre frisk på ideen. Han har flere spørgsmål/problemstillinger som jeg ikke kan redegøre fyldestgørende for.

Bl.a.:

1 Hvad med vilde rotter? Vil de blive tiltrukket af tamme rotter? Mit bud er at da rotter er territoriale dyr vil lugten af andre rotter holde vilde rotter væk (hvis der overhovedet sker noget), men er det rigtigt? Han har vilde rotter udenfor huset,og er bange for at de vil tiltrækkes af de tamme rotter og komme ind i huset. Behøver han være nervøs?

2 Hvad med hunden som bor her i forvejen? Hvor lang tid vil det tage at træne rottedræbertendenser væk? (hvis tendensen er der..)
Ingen af os er jo interesserede i et blodbad.. (rotterne vil naturligvis være under opsyn hvis de er sammen med hunden)

3 Lugten. Jeg vil gerne have hanrotter, men de lugter jo lidt. Kan man fjerne lugten hvis man rengør meget ofte? (2-3 gange om ugen) Da jeg sidst havde rotter rengjorde jeg en gang om ugen ca, men kunne godt mærke lugten, især de sidste par dage..

Det er de problemstillinger vi har diskuteret. Hvis I kan svare ville jeg blive noget så begejstret, og endnu gladere hvis I kan finde på flere problemer, så jeg kan tackle dem i opløbet.
Og skulle nogen have erfaringer med overtalelse af kærester/ægtefæller vil jeg tage imod dem med kyshånd.

Vil så frygteligt gerne have små hyggetrolde igen, skal bare liiiiige have overtalt min (æselstædige) mand.. og det kan vist godt blive et vidtrækkende projekt ;-)

Masser af solskin og kage til jer alle <3

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5911
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: At få manden med på rotter

Indlæg af Lylle My » fre maj 01, 2015 3:19 pm

Jeg skal prøve at svare så fyldestgørende, jeg kan. :wink:

1: Hvis der er vilde rotte MEGET tæt på huset, så KUNNE de måske tænkes at få lyst til at undersøge sagen, hvis i har nogle dejlige DAME-tamrotter derinde, som er i løbetid. Men hvis du har hanrotter, vil de vilde rotter hverken blive tiltrukket af dem eller holde sig væk. Jeg forsøgte selv for en del år siden at fratage en vildrotte lysten til at bosætte sig i min have ved at lægge gennemtissede klude fra mit rottebur dér, hvor den opholdt sig. Den snusede interesseret til kludene, lige da den opdagede dem - men mistede hurtigt interessen og var dérefter hamrende ligeglad. :|

2: Hvor lang tid hunden skal bruge til at lære, at rotterne hverken er legetøj eller mad, kommer an på både hundens race og dens temperament - og hvor dygtig en rottejæger den er.
Da jeg fik mine første rotter, havde jeg en stor, ondskabsfuld hankat og en colliehund, der før havde vist sig at være ret god til at snuppe rotter, som tilfældigvis kom forbi. Det tog mig et års tid at lære dem begge, at rotterne var familiemedlemmer - og at man altså ikke spiser sin familie. Resten af hundens og kattens liv elskede både katten og hunden deres rottevenner uden forbehold, legede hyggeligt med dem på gulvet, og delte endda maden i deres madskål med dem. Begge dyr sørgede dybt, hver gang én af rotterne døde af alderdom... og hunden blev nu ikke en dårligere rottefænger af dén grund. Han kunne fint kende forskel på en vild rotte og de tamme familiemedlemmer. :wink:
Hvis du på et tidspunkt får overtalt din kæreste, så kan du jo oprette en ny tråd herinde om, hvordan man rent praktisk lærer sin hund at respektere og elske rotterne som "små hundehvalpe"... så kan du få den lidt længere forklaring. (som bl.a. involverer en masse sund fornuft, respekt for både hundens og rotternes naturlige instinkter, masser af kærlig vejledning - og en vandfyldt blomstersprøjte) :lol:

3: Personligt har jeg aldrig brugt almindelig strøelse i mine bure, så hvor hurtigt dét kommer til at lugte, véd jeg faktisk ikke.
Jeg bruger et halvt fleece-tæppe, som jeg folder sammen, så det nogenlunde passer til at lægge på bunden af buret, og så river jeg et par køkkenruller i stykker (ved perforieringerne), som jeg derefter krøller løst sammen og smider ind oveni fleecen. Så kan jeg lige fjerne det våde papir fra drengenes yndlings-tissesteder hver morgen, hurtigt tørre tis væk fra hylder og lignende - og lægge frisk køkkenrulle ind i stedet. De eneste tidspunkter, hvor mine gæster har kunnet lugte rotterne, har været når jeg har været syg eller har haft for travlt til den daglige udskiftning af det våde papir - eller en sjælden gang imellem har trukket den ugentlige grundige bur-rengøring LIDT for længe, så der først er blevet gjort hovedrent efter to uger. SÅ kan der godt lugte klamt.

Nogle rotteglade mennesker har evnet at overtale en lidt vrangvillig partner til at se med mildere øjne på muligheden af tamrotter i huset ved FØRST OG FREMMEST at overtale ham eller hende til at tage med på besøg hos en opdrætter eller en anden erfaren rotteejer, som gerne vil åbne sit hjem, vise sine rotter frem og fortælle en masse om dem. Sådan et besøg har somme tider LIGE været dét der skulle til, for at en 100% afvisende partner ændrede sig til en "Jah, de ER da godtnok dejlige, men jeg skal ihvertfald lige overveje det grundigt, hvis det skal være"-partner. :wink:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Gertrude
DTF Forum Medlem
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre maj 01, 2015 11:11 am

Re: At få manden med på rotter

Indlæg af Gertrude » tors maj 07, 2015 10:12 am

Rigtigt mange tak, det var et godt og brugbart svar :-)

Jeg vil straks prøve at opstøve et rotteri som måske vil have os indenfor :-D

Besvar