Jeg tænker nu også lidt på, at vi vist ikke kan give facebookgrupperne hele skylden for den dalende aktivitet... Et gammelt ord siger jo: "Det er bedre selv at tænde et lys, end at bande over at det er blevet mørkt"... så måske burde alle vi, der holder af fællesskabet ved DTF, SELV tage ansvaret for igen at gøre det til et rigtig hyggeligt sted at opholde sig.
Jeg har ihvertfald taget et lidt kritisk blik på dén måde, JEG SELV har brugt forummet i det sidste lange stykke tid, og det er gået op for mig, at jeg egentlig er ret flittig til at springe frem med svar og rådgivning til nye brugere, der skriver om problemer med deres rotter... men KORS, hvor har jeg været dårlig til SELV at oprette tråde, hvor jeg deler mine egne sjove, underholdende og knap så sjove totte-oplevelser herinde - og dét er måske en af de ting, der efterhånden er mangel på... Hvis ikke man holder liv i dét, der egentlig er det bærende element i et rotte-fællesskab - nemlig glæden, stoltheden og morskaben ved at holde de små kræ - så kan forummet efterhånden udvikle sig til NÆSTEN kun at være et sted, hvor man annoncerer kuld, sælger eller køber rotter - og besvarer spørgsmål fra nye rotteejere.
Dé ting er selvfølgelig ret vigtige for os alle - men i længden kan det måske godt blive lidt... Hmmm... KEDELIGT, hvis det er stort set ikke er andet.
Jeg tror ihvertfald, at JEG vil prøve at vænne mig til IGEN at springe hen til til computeren og oprette tråde, når jeg ser mine skøre drenge laver noget dumt (eller klogt). Jeg HAR faktisk fået en dum vane med kun at dele mine oplevelser, hvis jeg har billeder af dét, de har lavet - og så skal jeg jo lige vente på, at jeg får dem lagt ind på computeren, sorteret og evt. redigeret lidt på - og til sidst uploadet til en imagehost.
..og så sker det faktisk ret tit, at jeg slet ikke får det gjort.
