Brug for et godt råd

Her skrives om alt mellem himmel og jord, alt som falder uden for emnet om 'tamrotter'.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Brug for et godt råd

Indlæg af Boesen » lør feb 01, 2014 7:16 pm

Hej alle sammen,

Jeg har brug for jeres (ærlige) mening og gode råd.

Sagen er den, at jeg har forelsket mig i to små marsvine bebser, som er salgsklar på onsdag. Jeg har tidligere haft marsvin i mange år og vil SÅ gerne have marsvin igen, og de er SÅ fine!

Men.. Jeg er allergisk. Jeg er konstant tæt i næsen - nogle dage værre end andre. Jeg har efterhånden vendet mig til det, da jeg i forvejen har 3 dejlige rottemænd, som jeg heller ikke kan tåle. Jeg får nogle gange noget udslet som klør, når jeg har siddet med rotterne. Både kløen og udslettet går dog væk igen efter et par minutter.

Min læges og min families råd er selvfølgelig, at jeg burde skille mig af med mine rotter, men det kommer på ingen måde til at ske. Så vil jeg hellere leve med allergien. De skal ingen steder. Det vil nogle sikkert mene, er rigtig dumt, men jeg vil simpelthen ikke af med dem.
Da jeg købte rotterne, havde jeg ikke allergi. Hverken over for rotter eller marsvin. Det kom efter ca. 6 måneder (jeg er blevet testet)

Mit spørgsmål til jer er; Hvad tænker I om det? Hvad ville I gøre, hvis det var jer? Ville I følge jeres hjerte og købe de små pus, eller ville I lade vær' pga. allergien?
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Brugeravatar
Shackleton92
1 Stjernet Rottemedlem *
Indlæg: 75
Tilmeldt: ons nov 28, 2012 10:38 am

Indlæg af Shackleton92 » søn feb 02, 2014 12:17 am

Allergi er øv! Men jeg ville ikke udfordre skæbnen yderligere, allergi kan 'provokeres' og det ville være super ærgeligt hvis det blev så slemt, at du til sidst måtte skille dig af med samtlige af dine dyr. Din allergi er allerede blevet fremprovokeret af at have rotterne så det virker meget sandsynligt at flere dyr ville gøre det værre.

Jeg er selv varierende grader af allergisk overfor kat, nogle mærker jeg slet ikke og andre kan jeg mærke lige med det samme - jeg ville så gerne have en kat, men ikke på bekostning af dens chance for et stabilt hjem hele livet.

Det er super ærgeligt at man skal være hindret i at have dyr p.g.a. allergi ):

I øvrigt mht kløen, hvis det er fra deres klør og der er små rifter, så virker det rigtig godt at duppe lidt almindelig læpepomade på, det tager svien og beroligere området.

Boesen
Super Rotte Entusiast
Indlæg: 487
Tilmeldt: lør aug 04, 2012 9:01 pm
Geografisk sted: Glostrup

Indlæg af Boesen » ons feb 05, 2014 12:51 am

Du har fuldstændig ret :-) Jeg har også besluttet at lade vær'. Jeg vil ikke risikere at ende med at blive NØDT TIL at skulle af med mine drenge.

Det er bare surt at have allergi, når man har et kæmpe dyrehjerte. Øv bøv.
♂ - Totte, Thauri & Tjalfe
R.I.P. - Tornado <3 Tim <3

Besvar