Angående billeder, der ikke længere kan ses

Her er det muligt at snakke om alt, hvad der har med forum at gøre. Komme med forslag, ris, ros, samt spørge om hjælp til forum. Det kan være indsætning af billeder, ændring af profil m.m.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5926
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Angående billeder, der ikke længere kan ses

Indlæg af Lylle My » tors dec 14, 2017 7:26 pm

Jeg går ud fra at alle, der har været inde på DTF for nyligt, har lagt mærke til at en frygtelig masse billeder er forsvundet fra de forskellige tråde, og at der i billedernes sted bliver vist dette:

Billede

Det er desværre ikke noget, vi hér på sitet har nogen muligheder for at rette, eftersom det er dén billedhost - Photobucket - som billederne er blevet uploadet til, der har ændret deres betingelser for deling af billeder til 3.part. (altså deling af brugernes billeder på fora, hjemmesider og lignende, så andre kan se dem)
Ændringen er ikke slået igennem for ALLE brugere af photobucket - endnu - men vil i løbet af det næste halve års tid også komme til at gælde for dem. Vi vil derfor kunne forvente at se endnu flere billeder forsvinde i den nærmeste fremtid.

De eneste muligheder, vi fra sitets side ville have for at kunne "redde" de af billederne, der stadig kan vises, ville være:

1: Hvis vi gennesøgte alle tråde på DTF for at finde frem til alle billeder, der er blevet delt fra photobucket, kopierede billederne, uploadede dem til en anden imagehost og lagde dem ind i trådene igen ét for ét.
Foruden at det ville være et fuldkomment uoverskueligt arbejde, ville det naturligvis også være dybt ulovligt efter ophavsretsloven - medmindre billedets retmæssige ejer HAR givet sin tilladelse til, at vi må gøre det.

2: Hvis alle forummets brugere ville opdatere deres photobucket-konto til at tillade 3.persons deling.
Men dels har vi ingen muligheder for at finde frem til alle dé brugere, som ikke i øjeblikket er aktive, for at give dem besked om at opdatere kontoen... og dels vil det nok være RET begrænset, hvor mange der ville gøre det. Opgraderingen er nemlig ikke gratis, men vil koste brugeren et månedligt beløb. (jeg mener, at det vil være omkring en halvtredser om måneden)


Billeder, der er blevet linket til fra andre imagehosts som tinypic.com og lignende steder vil stadig kunne ses herinde, da der ikke er sket nogle ændringer af deres betingelser for billeddeling.
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar