Hvordan skal jeg adskille 2 rotter når den ene skal aflives?

Artikler om pasning og pleje af tamrotter, ideer til foder, forslag til forbyggelse af sygdomme, hvilken medicin du plejer at benytte? Tips og ideer, buropbygning osv. Kun fantasien sætter grænsen.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Fridomil
DTF Forum Medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: man jul 11, 2016 2:13 pm

Hvordan skal jeg adskille 2 rotter når den ene skal aflives?

Indlæg af Fridomil » man jul 11, 2016 2:39 pm

Jeg har to rotter. Den yngste (Fenris) skal aflives om fem dage fordi hun har brystkræft. Den ældste (Elze) er snart to og et halvt år gammel og kommer derfor til at være alene (jeg vil ikke anskaffe mig nye rotter). Mit spørgsmål er hvordan jeg gør det nemmest for den ældste rotte at undvære sin ven? Skal jeg gradvist begynde at tage den ældste ud alene og lade hende vænne sig til at den yngre ikke er til stede? Eller kan jeg vente til Fenris er aflivet og tage den derfra?
Jeg ved hvordan jeg skal passe på Elze når hun bliver alene. Jeg vil bruge så meget tid som muligt på at være sammen med hende så hun ikke bliver ensom, men jeg ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad når jeg også ønsker at Fenris får det så godt som muligt de sidste dage af hendes liv.

Jeg sætter pris på alle former for råd og erfaringer. Tak!

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Hvordan skal jeg adskille 2 rotter når den ene skal afli

Indlæg af Lylle My » man jul 11, 2016 11:09 pm

Rent personligt ville jeg nok ikke kunne bære at lade en rotte leve videre som enerotte, hvis dens eneste burkammerat må aflives - den eneste gang, jeg har stået overfor dét problem, var det en gammel dreng, der var enormt aggressiv overfor alle andre rotter end sin gamle burkammerat - så da hans gamle ven måtte aflives, valgte jeg med tungt hjerte at lade ham følge med sin ven over regnbuebroen. Det var MEGET hårdt, men for mig var det det eneste rigtige.

Men hvis du er overbevist om, at du vil være i stand til at blive en rimelig erstatningspartner for din gamle pige i hendes sidste tid... og du simpelthen ikke kan bære tanken om at miste hende, før det bliver absolut nødvendigt, så vil det måske alligevel være det rigtige for dig at have muligheden for at forkæle hende ud over alle grænser, så hun ikke kommer til at føle sig alt for ensom.
Bare hold et vågent øje med, hvordan hun trives... og HVIS det så skulle vise sig, at dit selskab alligevel ikke er nok for hende, og hun synker ned i en dyb depression - så må du for hendes skyld gå den svære gang til dyrlægen for at give hende fred, selvom det vil gøre ufatteligt ondt på dig. :cry:
Jeg krydser mine fingre for, at hun viser sig at være én af de rotter, der klarer omstillingen til et liv som enlig rotte med masser af menneske-selskab bedre end de fleste. Det ER jo trods alt ikke alle, der reagerer på samme måde... og i betragtning af hendes alder ville en omplacering til et nyt hjem helt sikkert være mere stressende for hende, end det vil være at blive enerotte i hendes velkendte hjem. :|

Jeg tror ikke, at du skal begynde at "vænne hende" til at være alene ved at fjerne hendes burkammerat gradvis. Det KAN give bagslag, fordi Elze snarere vænner sig til, at Fenris altid kommer igen, når hun har været væk - og når så tiden kommer, hvor Fenris bliver aflivet, vil Elze snarere gå og vente på, at hendes veninde kommer tilbage, og blive mere og mere trist, som tiden går. I stedet vil det være en stor fordel for hende, at hun får lov at tage afsked med sin elskede ven, så hun véd at en æra er slut, og en ny nu må begynde.

Mange mennesker påstår, at dyr ikke forstår døden - men mine erfaringer siger mig, at dét gør de i høj grad, de forstår den endda meget bedre end de fleste mennesker. For fem år siden begyndte jeg at tage mine afdøde rotter med hjem og fremvise dem for resten af flokken - og det har altid gjort en kæmpe forskel for, hvor hurtigt de er kommet over tabet. De snuser til deres døde ven, groomer den og forsøger at puffe den i gang - og efter et stykke tid opgiver de og går ind i buret for at sørge... og efter forbavsende kort tid opfører de sig helt normalt igen, fordi de véd, at deres ven ikke findes mere og aldrig kommer tilbage. Før jeg begyndte at vise den døde frem, var det tydeligt at de ventede på, at deres kammerat kom tilbage, og dét gav an masse uro og magtlkampe i buret i tiden efter... Dén uro har aldrig været der, efter at de har fået lov at tage afsked med den døde.
I dit sted ville jeg helt sikkert vælge at lade dem nyde deres sidste tid sammen, UDEN på noget tidspunkt at skille dem ad... og når tiden kommer, så KAN du måske vælge at lade Elze komme med til dyrlægen. Hun kan måske sidde i transportskassen, mens Fenris får den sidste sprøjte... og så kan Fenris blive lagt ind til hende, så de kan være sammen, og Elze kan trøste og støtte hende, mens hun tager sine sidste åndedrag. Under hjemturen ville det så nok være bedst at skille dem og bære Fenris' døde krop for sig selv. Turen hjem i en transportskasse kan jo under alle omstændigheder være en smule stressende, og at dele den med sin døde venindes krop ville nok være lige lovlig barsk en oplevelse. :|

Når du så er vel hjemme igen, så sæt Elze ind i hendes bur, lad det stå åbent, og sæt dig lige udenfor lågen med Fenris' døde krop... Kæl for hende og snak til hende, så Elze ser DIG tage afsked med hende. Måske vil hun komme ud og sige farvel sammen med dig. Lad hende groome sin ven og puffe til hende, hvis hun har lyst, men sørg for, at hun ikke begynder at "rydde op" ved at begynde at gnave i den døde pige - dét vil jo være en naturlig reaktion for en vildrotte, hvis liget af en afdød kammerat ikke kan fjernes på anden måde.

Nogle rotter har brug for længere tid end andre til at affinde sig med tabet. Nogle groomer og puffer til den afdøde et godt stykke tid, inden de opgiver og går deres vej. Andre foretrækker at blive inde i buret og kigge ud fra en tryg plads, mens de vænner sig til tanken... og andre går ind i buret, vender demonstrativt ryggen til og nægter så meget som at at kigge på deres døde kammerat. Men uanset om det er den ene, den anden eller den tredje reaktion, så betyder det nøjagtig det samme... at rotten har accepteret, at deres ven er død, og aldrig kommer tilbage... og at de derfor skal fortsætte deres liv uden den.

For os mennesker føles dén form for afsked tit temmelig barsk, fordi vi selv må tage en smertefuld afsked med den døde rotte - og samtidig se på, at den overlevende går igennem sorgen og smerten ved tabet... men for både os og rotten betyder det faktisk, at man får et utrolig tæt forhold til den overlevende rotte - fordi man har gennemgået sorgen og tabet sammen med den. Både du og Elze vil få et langt tættere forhold af det - og en meget dybere forståelse for hinandens følelser, så i vil kunne få et endnu tryggere og endnu mere nært forhold i den sidste tid, hun har tilbage.

Men puha, hvor det gør mig ondt, både for Elze og for dig... Det er en RIGTIG grim tid at gennemgå, når der skal siges farvel til en elsket tot. :cry:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar