Overvejer at lade en rotte gå alene pga dominans

Artikler om pasning og pleje af tamrotter, ideer til foder, forslag til forbyggelse af sygdomme, hvilken medicin du plejer at benytte? Tips og ideer, buropbygning osv. Kun fantasien sætter grænsen.

Redaktør: Lylle My

Besvar
Dunse
3 Stjernet Rottemedlem ***
Indlæg: 179
Tilmeldt: tors jul 28, 2011 4:45 pm
Geografisk sted: Bornholm

Overvejer at lade en rotte gå alene pga dominans

Indlæg af Dunse » fre jul 01, 2016 1:30 am

Hej alle.
Er der nogen af jer der har erfaringer med at have en rotte man bevidst har gående alene fordi den ikke kan sammen med andre? Jeg er nået til et punkt hvor jeg kraftigt overvejer at skille min ældste han peanut fra mine to andre små rotter.
Lidt info om peanut, han er Ca 1,5 år gammel, han er tam men ikke spor kælen og har aldrig været det. Han har altid haft tendens til at være lidt hysterisk eller dominerende. Oprindeligt havde jeg ham sammen med en ældre han cheddar og en alders svarende han dumle. Dumle døde for ca halvanden måned siden meget pludseligt, peanut dominans markerede ofte overfor dumle. Men dumle var så lalleglad at han bare hoppede videre uden at det påvirkede ham. Min gamle afdøde Alfa cheddar døde for ca 8 måneder siden. Der var regelmæssigt lidt kamp imellem ham og peanut men dog uden større skade. Indtil en nat jeg vågnede pga et voldsomt slagsmål i rotteburet. Peanut havde overmandet gamle cheddar og bidt og kradset ham meget voldsomt. Han havde blandt andet bidt ham i selve rygraden så cheddar ikke rigtig kunne gå, plus han havde flere dybe flænse rifter i maven. Cheddar måtte desværre aflives dagen efter.
Nu går peanut sammen med to små hanner på knap 3 måneder og jeg er ikke særlig tryg ved at de går sammen mere. I starten gik det super godt og peanut elskede de to små, men det er et helt andet billede jeg ser nu. Peanut er tiltagende aggressiv, og de små har flere sår og bidemærker efter pesnut. Plus jeg ofte må skille dem ad i buret fordi peanut bliver aggressiv og de små hyler når peanut ligger sig ovenpå dem for at kradse den med bagbenene. Min ene lille tot er ikke ved så godt helbred, og meget lille og sart og det er især ham som peanut bidder. Plus han er blevet aggressiv overfor mig, hver gang jeg prøver at kæle ham vender han siden til og puffer sig op og han udstråler meget klart at han ikke vil have at jeg rør ved ham. Og han har bidt mig et par gange, ikke voldsomt, men han er begyndt at bideOg de to små er bange for ham, de sover i hver deres ende af buret, de sover aldrig sammen mere. Peanut ligger i hjørnet af bunden, og de to små ligger klemt sammen på den øverste platform i buret længst væk fra peanut. De ligge som sagt aldrig sammen, og har jeg den alle ude ligger peanut i sit tæppe for sig selv uden at søge kontakt til mig eller de to små. Skal min sure gamle mand af en rotte bo for sig selv fremover??

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Overvejer at lade en rotte gå alene pga dominans

Indlæg af Lylle My » fre jul 01, 2016 8:45 pm

Åh nej, det lyder godtnok til, at du har rigtig mange problemer med dine drenge lige for tiden. Hvor MÅ det være hårdt for dig. :(

Har du overvejet at få Peanut checket grundigt hos dyrlægen? Når en voksen rotte begynder at blive tiltagende aggressiv, er det i LANGT de fleste tilfælde, fordi han har smerter... Det kan være en byld, en knude eller en mere alvorlig sygdom ét eller andet sted inde i ham, men løsningen er ihvertfald IKKE at lade ham gå alene - specielt ikke, hvis han også er begyndt at blive aggressiv overfor DIG, for så ville du jo ikke engang kunne give ham dét selskab, der måske kunne bøde en smule på hans ensomhed. Hvis dyrlægen ikke kan finde nogen grund til, at han kan have smerter - så ville en human aflivning faktisk at være foretrække, frem for at han skulle leve resten af sit liv i knugende ensomhed. :(

Hér og nu ville jeg nok skille dem fra hinanden af hensyn til de smås sikkerhed - og så få dyrlægen til at checke ham rigtig grundigt igennem. Det KUNNE jo være, at der var ét eller andet fysisk galt med ham, der vil kunne ordnes, så han igen kan blive ført sammen med de små... og ellers vil jeg klart råde dig til at få den gamle dreng aflivet. En rotte, der er aggressiv, er en ulykkelig rotte, og hvis den hverken kan acceptere mennesker eller andre rotter... så er dens liv rent faktisk lige så stort et helvede, som hvis den HAVDE haft svære smerter. Normalt er jeg en stor modstander af at få en rask rotte aflivet - men hvis alternativet er, at den resten af sit liv skal sidde og kukkelure mutters alene i et bur - så er der faktisk ingen tvivl i mit hjerte om, at en human aflivning vil spare den for dé lidelser, sådan en ensom tilværelse ville give den.

Da du fik dine nye drenge behandlet for skab - hvilket middel brugte dyrlægen så - og hvor mange behandlinger fik de? Og fik Peanut en behandling samtidig? Jeg husker jo fra andre af dine tråde, at din dyrlæge er både dygtig og opmærksom - men bare ikke vant til rotter, så det KUNNE jo være, at behandlingen ikke har været den helt optimale imod rotteskab.
Din beskrivelse af små sår og en masse uro og ballade i buret KUNNE nemlig godt være tegn på skab - specielt, hvis sårene er små, overfladiske og hovedsageligt sidder på den forreste del af rotternes kroppe. Skab gør nemlig rotter frygtelig irritable, fordi det klør ad h**** til, og dét kunne måske være en medvirkende årsag til, at den gamle dreng er blevet så galsindet. (men sikkert ikke den eneste årsag)

Der er forresten én ting, jeg undrer mig over - nemlig din beskrivelse af, at Peanut lægger sig ovenpå ungerne og kradser dem med BAGBENENE(?) Hvis en rotter er dominant-aggressiv, så bruger den normalt tænderne og forbenene til at sætte burkammeraterne på plads - jeg har aldrig oplevet én, der brugte BAGBENENE til at kradse sin modstander. :shock:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Dunse
3 Stjernet Rottemedlem ***
Indlæg: 179
Tilmeldt: tors jul 28, 2011 4:45 pm
Geografisk sted: Bornholm

Re: Overvejer at lade en rotte gå alene pga dominans

Indlæg af Dunse » lør jul 02, 2016 12:24 am

jo tak, jeg har ærligt talt haft lyst til at smide håndklædet i ringen mere end en gang her på det sidste. det er absolut ikke sjovt med så mange syge dyr og div. andre problemer. man ønsker jo bare en glad og rask flok rotter, og man bliver jo så forbandet glad for de små bæster!

jeg har overvejet det ja, for jeg har netop også hørt om adfærds skift hos dyr hvor det viste sig at være et tegn på sygdom. umiddelbart kan jeg ikke selv se eller føle noget på ham, men det skader aldrig med et dyrlægetjek (du GODESTE jeg smider penge i nakken på min dyrlæge i øjeblikke!)

jeg har idag købt et ekstra bur, fordi jeg blev enig med mig selv om at det var godt at have stående uanset hvad. jeg satte Peanut ind i buret for at han kunne se hvad det var, og det var så tydeligt han ikke forstod hvad han skulle alene i et andet bur og jeg tog ham straks ud igen. blev helt trist af at se ham sådan. også når jeg tænker på hvor trist han var i den uge der gik fra at hans kuldbror døde, til jeg fik de to små. der var han jo dybt ulykkelig! men jeg har dog gjort buret klar så hvis der opstår problemer så kan Peanut rykkes over i et andet bur indtil der er ro på.

jeg kan ikke helt regne hans adfærd ud, for fx idag er der ingen problemer overhovedet. og for første gang i et par dage putter han med de små og der er ingen dominans eller aggression eller noget om helst i den dur. jeg er van til at når jeg har hanner med den slags aldersforskel, at på et tidspunkt vil der være noget dominans imellem dem for at etablere et hiraki. men tænker bare at de er FOR små til at det kan være det der har været i gære det sidste stykke tid.

jeg har forsøgt at observere dem i buret og se om jeg kunne se hvad der udløste episoderne, men de gange jeg har måtte skille dem ad, og det er der Peanut har nappet efter mig også og puffer sig sidelæns op og ikke vil have jeg rør ved ham, det er altid sket om aftenen eller natten hvor jeg ikke har set det der ledte op til det. men opdager det pga de små hyler af Peanut. der er aldrig problemer når de er uden for buret i dagtiden. det ironiske i det er at da peanut var lille måtte jeg stå op om natten og tage ham ud og sove med ham i sengen flere gange fordi han blev helt hysterisk og skreg af skræk indtil jeg tog ham ud, når min daværende alfa markerede sig overfor ham.

de blev alle behandlet med Stronghold som skulle dryppes i nakken. Peanut nåede aldrig at have symptomer på skab men blev selvfølgelig behandlet alligevel. der er ikke nogen af dem der har de typiske "utøjs sår" nu. det er tydeligt at det er bidemærker eller krads de to små har. det er desværre særligt lille syge Gizmo der har flest. det er ham jeg 2 gange har fundet UNDER Peanut hvor peanut nærmest hopper/kradser ham med bagbenene. sidst det skete fik Gizmo et ordenligt krads sår hele vejen fra skulder til mås. plus han havde et bidemærke lige over haleroden efter den episode også. jeg har heller aldrig set mine andre rotter bruge bagbenene, jeg tror det er fordi de små på en eller anden måde endte under ham.

men der er som sagt ro på flokken lige nu, så jeg ved ikke helt hvad der foregår eller hvorfor Peanut skifter sådan i humør og adfærd. jeg har dog det ekstra bur klar, hvis der skulle være brug for det.

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Overvejer at lade en rotte gå alene pga dominans

Indlæg af Lylle My » lør jul 02, 2016 10:32 am

Puha ja, jeg kender UDMÆRKET dét, at man pludselig opdager, at hele éns dyrlægeopsparing bliver brugt på kort tid, fordi det ene helbredsproblem bare afløser det andet - og at man oven i købet har været tvunget til at låne alt, man kan, hos venner og bekendte for at få det hele til at løbe rundt. Det er ikke engang pengene, der er det værste, men ALLERMEST den modbydelige følelse af af "Åh nej, ikke flere problemer... Jeg kan simpelthen ikke KLARE det." :(

Men faktisk lyder det ikke helt så katastrofalt, som det gjorde i går... måske beskrev du netop hele miseren med rotterne, imens du var i det lidt opgivende hjørne? Så kan man jo godt komme til at se tingene fra den mest håbløse side og overse de få positive tegn, der OGSÅ kan være. :)

Hvis der IKKE er noget fysisk galt med Peanut, så KUNNE det jo være, at hans lille tur i enebur har givet ham sådan et chok, at han det er gået op for ham, at han har overtrådt en grænse, der under ingen omstændigheder må overtrædes. For en vild rotte er det jo forbundet med stor livsfare, hvis den bliver udelukket fra sin gruppe. (derfor er det en form for konsekvens, man skal bruge MEGET varsomt, for det rammer rotten enormt hårdt psykisk). Nogle gange kan sådan en enkelt "time-out" være nok til, at en hidsig rotte fatter sammenhængen og opdager, at "UPS! Hvis jeg opfører mig rigtig dårligt, smider over-alfaen (som er dig) mig ud af min gruppe, så jeg bliver tvunget til at leve alene - jeg må hellere behandle de andre lidt pænere."
Andre gange kan der ske et lille tilbagefald efter et stykke tid, så en enkelt eller måske flere nye time-outs kan blive nødvendige - alt efter, hvor let rotten har ved at fatte sammenhængen. Gør ekstraburet så hyggeligt og rart som overhovedet muligt, og bliver det nødvendigt at at give ham lidt alenetid igen på et tidspunkt - så giv ham masser af guf og hyg dig og snak med ham, mens han er derinde... Meningen er jo EGENTLIG ikke, at han skal straffes - men at han bare skal lære præcis, hvor grænsen for, hvad du vil acceptere fra ham, går. :wink:

Dé tre drenge, jeg selv har i øjeblikket, er af natur både nervøse og aggressive (jeps, du gættede rigtigt - de kommer fra en dyrehandel), og jeg har lagt meget arbejde i at lære dem at respektere mig som deres over-alfa, så jeg altid kan stoppe deres kampe, hvis de udvikler sig FOR voldsomt. I ny og næ har de perioder, hvor der er ekstremt meget ballade imellem dem, og dér kan kampene ende med blødende sår. I dé perioder ender jeg tit med at skulle blande mig i deres slagsmål MANGE gange dagligt... Når det bliver så slemt, at jeg ikke længere kan skabe fred imellem dem, benytter jeg mig af naturmedicin - og jeg har endnu aldrig været ude for, at det IKKE har skabt ro imellem dem på kort tid.

Hvis dine drenge stadig er lidt anspændte og nervøse, kunne du måske benytte dig af det samme? Jeg giver hver enkelt af mine drenge en kur på en uge (allerhøjst 14 dage), hvor hver enkelt rotte får 1/4 baldriantablet dagligt - pulveriseret i en morter og blandet op med en teskefuld godt moset kattemad. Allerede samme dag kuren er startet, begynder der at falde ro over dem, og de kan pludselig allesammen sove i bunke uden problemer. De har stadig almindelige små dominanskampe, men det udvikler sig ikke til noget alvorligt - og når kuren er slut efter en uge, har de fået løst deres problemer på en mere afslappet måde. :wink:
Inden jeg brugte det første gang, checkede jeg grundigt rundt om på nettet for evt. bivirkninger, og under normale forhold er der overhovedet ingen (det er netop testet på laboratorierotter)... Men HVIS én af basserne under eller kort efter sådan en kur får brug for at komme under narkose, vil baldrian forstærke narkosens virkning, så rotten kan have svært ved at vågne igen (eller i værste fald aldrig vågner). Hos mennesker anbefaler lægerne, at man ikke indtager baldrian i fire uger, inden man skal igennem en operation... og HVIS man har taget baldrian og skal igennem en uventet operation - så skal lægen have besked på, at narkosen kan virke ekstra kraftigt.
Dén bivirkning fandt jeg frem til, efter at jeg engang havde rådet en pige med store aggressionsproblemer i sin rotteflok til at prøve det... To dage inde i kuren besluttede hun sig for at få den værste ballademager kastreret. Den klarede gudskelov operationen fint, men bagefter skræmte den livet af hende, fordi den var næsten et døgn om at vågne ordenligt op. :|

..og ja, hvis alle dine basser fik stronghold - og der heller ikke er nogen af dem, har de typiske skabssår - så ville det godtnok være MEGET usandsynligt, at det skulle være dét, der er grunden til problemerne. ;)
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Dunse
3 Stjernet Rottemedlem ***
Indlæg: 179
Tilmeldt: tors jul 28, 2011 4:45 pm
Geografisk sted: Bornholm

Re: Overvejer at lade en rotte gå alene pga dominans

Indlæg af Dunse » ons jul 06, 2016 2:45 pm

Jeg tjener heldigvis nok til at jeg altid kan tage dem en tur til dyrlægen, men altså, selv for mig er det meget at bruge ca 1800 på lidt over en måned på dyrlæge regninger.. Og der er ikke rigtig så mange der forstår at jeg vil bruge så mange penge på at have rotter. Jeg har måtte bede min chef om at tale pænt til mig, fordi hun blev ved med at komme med kommentarer omring at jeg burde da bare brække nakken på dem og at det var nogle ækle dyr jeg havde... Der er kun få der forstår at jeg går så meget op i de skønne små kræ og det kan godt øge til frustrationen når man er trist over deres sygdom imens man er på job, og ikke kan snakke om det fordi man så bliver mødt med negative kommentere hele tiden.

Hans ene tur i time-out buret virkede indtil i nat hvor jeg vågnede fordi han var voldsom overfor min lille gizmo. Nogle gang er det nok at jeg klapper højt og råber hans navn, så bliver han paf og holder op. Men den her gang så jeg at han blev ved, for han hoppede over på den platform gizmo var flygtet til og selvom gizmo var på vej til at kravle op af tremmerne, så hoppede han efter og prøvede at trække ham ned og gav ham et bidemærke bag øret. Der valgte jeg at sætte ham over i time-out buret, resten af natten. Og lige gizmo var så forskrækket jeg ikke kunne nå at lukke buret før han hoppede ud til mig igen, selvom jeg satte ham tilbage flere gange, så han sov hos mig resten af natten. Han har sluppet med det ene får bag øret den her gang. nu er det ro på igen, så tænker at ekstra buret må være back up hvis han skal i "skammekrogen".
Det var da smart! Bruger selv ofte Baldrian til at kunne sove med skiftende arbejdstider. Så det er noget jeg altid har herhjemme, så detviljeg da lige skrive mig bag øret hvis time-out buret ikke virker efter hensigten. Eller til når der kommer en periode hvis de skal etablere hiraki fordi de små er blevet store nok til det.

Besvar