Ja, jeg har endnu et par spørgsmål, som har hobet sig op de sidste måneder med mine rotter.
Jeg har to rotter, søstre: Sif og Etla. Man kan vel nærmest sige, at jeg er førstegangsrotteejer, for de sidste to jeg havde, blev aldrig tamme. Det er disse to.
Jeg bruger meget tid med dem og har brugt lige så meget tid på at læse om rotteadfærd, men der er stadig noget, jeg har svært ved at forstå!
Sif barberer Etla i hovedet - altså vasker pelsen af hende. Etla har de sidste 3 måneder været temmelig skaldet. Sif presser Etla ned og vasker hende, så hun piber. Etla prøver nogle gange at slippe væk, men Sif er meget vedholdende - desværre gør de det ofte, når jeg ikke ser det. Hvad jeg kan gøre for at forhindre det? Buret er stort, de har mange sovepladser - men Sif kan desværre godt finde på at forfølge Etla rundt, så Etla til sidst sidder på en pind og kigger ulykkeligt ud.
Når de er ude, så finder Etla ofte på at jagte Sif vildt og voldsomt og når hun så får fat i hende, parrer hun hende. Sif bryder sig ikke om det, men kæmper ikke som sådan i mod. De gør det hver eneste dag, så det har næppe noget med brunst at gøre. Hvorfor gør Etla altid det? Det er som regel, når de bliver lidt stressede og ikke helt ved, hvad de skal og måske gerne snart vil tilbage til buret.
Jeg har forstået det, som at den dominerende rotte barberer "underrotten" - men så forstår jeg samtidig ikke, hvorfor Etla parrer Sif, når de er ude? Er det ikke også et tegn på dominans?
En sidste ting: Rotterne er fra oktober og er således granvoksne nu. Alligevel slås de stadig lystigt i deres bur - de tumler rundt, som da de var unger. Er det normalt?
Det var lidt spørgsmål herfra!
Heidi
