Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Artikler om pasning og pleje af tamrotter, ideer til foder, forslag til forbyggelse af sygdomme, hvilken medicin du plejer at benytte? Tips og ideer, buropbygning osv. Kun fantasien sætter grænsen.

Redaktør: Lylle My

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » man feb 23, 2015 12:21 am

Hej alle.
Jeg har to kære drenge, Ivan og Boris.
Ivan kan være sky. Men der mener jeg selv at jeg måske er gået for hurtigt frem måske.
Boris er det største problem. Han bider så blodet løber ned af hænderne på mig. Han er nysgerrig, så når jeg renser bur kommer han hen og ser hvad jeg laver og angriber mine hænder. Jeg ved at rotter ikke kan lide hurtige og mange bevægelser. Men han gør det også ellers. Kan han af natur være meget modtagelig for bevægelser og angst for at bliver rørt ved? Eller har jeg gjort noget forkert :-( Det gør mig rigtig ked af det at mine basser er "bange" for mig. Idag bed han mig igen da jeg var færdig med buret og han skulle ind igen. Han har vel betragtet mig i hvad jeg laver og idet jeg går forsigtigt til ham med flad hånd og laver klikkelyde med tungen, gik han forsigtigt hen og satte klør og tænder i min hånd, igen igen igen. Jeg bliver ked af det. Vil jo gerne have at mine basser har det godt. Og ved ikke hvad jeg skal gøre. Vil heller ikke gøre noget forkert. Jeg har tænkt på at finde en dyrepsykolog men kan ikke finde noget på nettet om det. Måske nogle af jer herinde kan hjælpe mig? Det ville lette. :-)


*Billede virker ikke*
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » man feb 23, 2015 12:57 am

Så vidt jeg véd, findes der desværre ikke dyrepsykologer, der specialiserer sig i rotter - det er vist mest hunde, katte og heste, de arbejder med. :|

Er det kun, når du stikker hånden ind i buret, at Boris angriber dig? På billedet ser det jo helt fredeligt ud, mens de begge sidder på skulderen af dig.
Der er nemlig nogle rotter der kan blive dét, man kalder bur-aggressive. De ser deres menneskes hånd som en fremmed rotte, der invaderer deres private domæne - og dén skal med vold og magt jages væk. Det er altså ikke, fordi han er bange - men fordi han føler at det er HANS bur, og at DU ikke har noget at gøre på hans domæne.

At Ivan er lidt sky er også almindeligt. Rotter er af natur indrettet til at fungere i en flok - ikke i par... så hvis man kun har to rotter, vil de tit dele flok-rollerne MEGET skarpt op, så den ene - den stærke og modige alfa - er nysgerrig og undersøger alt nyt, spiser først og mest, og bestemmer over sin burkammerat (og forsvarer deres domæne overfor alt, der kan opfattes som uvedkommende... eller en mulig trussel) Den anden rotte vil så være nederst i hierakiet, vil aldrig udfordre nogen, holder sig mest inde i det trygge bur, og overlader alt, der kunne være det mindste farligt, til sin modige og stærke burkammerat.

Har du prøvet at fjerne Boris fra buret, når du skal gøre det rent? Du kan jo f.eks. sætte begge drengene over i et lille ekstrabur eller en transportskasse imens, og så sætte dem tilbage i buret, når du ER færdig med at rode rundt i det. Så slipper du i det mindste for at blive bidt til blods, hver gang du skal rense buret. Nogle buraggressive rotter KAN opdrages til at respektere deres ejers ret til at stikke hånden ind i buret, men desværre ikke alle... og det kommer jo også an på, hvor meget arbejde du er i stand til at lægge i det. Det kan nemlig godt tage RET lang tid, og man må regne med at man KAN få flere bid i løbet af træningen, inden rotten lærer at opføre sig roligt og pænt overfor sit menneske... HVIS det lykkes. :|


EDIT: Åh, jeg så lige at du allerede HAR forsøgt at sætte dem et andet sted, mens du gør buret rent - og at han så bed dig, da du ville sætte ham tilbage. :(
Det lyder ikke så godt, at han også bider dig udenfor buret - det kan nemlig være et tegn på, at han er begyndt at blive decideret aggressiv. Man KAN forsøge sig med nogle metoder til at lære ham at respektere dig som sin "over-alfa", men det kræver en masse hårdt arbejde i ret lang tid - og der er desværre ingen garanti for, at det hjælper. Nogle rotter kan have en arvelig tendens til at blive aggressive, og det viser sig gerne i alderen fra 6-8 mdr til 1-års-alderen. Hvis det skulle være dét, der er Boris' store problem, er det muligt at den eneste løsning vil være at få ham aflivet. :( :( :(
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » man feb 23, 2015 1:27 am

Flyttet til rette kategori
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » man feb 23, 2015 1:41 am

Åh, jeg så lige dit indlæg i en tråd inde i "Rotter sælges".
HVIS du overvejer at skille dine drenge fra hinanden og få nye unger til at gå sammen med Ivan - så vil det faktisk være mere humant overfor Boris, hvis du simpelthen vælger at få ham aflivet. Ensomhed er nemlig noget nær det værste, man kan gøre imod en rotte, specielt hvis den altid har været vant til selskab. Det ville ikke hjælpe på hans aggression imod dig, men ville snarere resultere i, at han blev endnu mere stresset og forvirret.
Har jeg forstået det rigtigt - at det godtnok kun er DIG, han bider, og ikke Ivan? For hvis han slet ikke er aggressiv overfor sin burkammerat, så vil det ikke hjælpe at sætte ham i enebur. Tværtimod vil der være en MEGET stor sandsynlighed for, at han aldrig vil kunne sættes tilbage til sin kammerat, hvis han har været fjernet fra deres fælles bur i et stykke tid. :|
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » ons feb 25, 2015 11:38 pm

Hej Lylle My.
Tusinde tak for svaret.
Hmm, men rotte-hviskere har jeg set på nettet der er en del af? Eller?
Det er desværre også når han er ude af buret. Fx hvis jeg fortæller ham at han ikke må gnave i mit klæde skab eller i stueplanterne. (Det fortæller jeg ved at klappe eller knipse) Og han bider også ud efter mig hvis jeg har hånden bag hans hovede. Det er ikke altid han bider ud efter mig, nogle gange kigger han bare meget sky tilbage på min hånd. De er altid ude af buret når jeg gør det rent, og så løber de ellers rundt i hele lejligheden, men boris kommer rendende og jagter min hånd og sætter tænderne i så blodet løber. så, han smager ikke bare. Han bider til. Jeg har en lille transport kasse som jeg også bruger som et lille hus inde i buret. Men mine basser er store og tykke og de kan næsten ikke vende sig inde i den kasse. De bliver simpelthen så urolige og de vil gerne ud. Det kan jeg ikke bare sidde og se på. Så de løber frit.

Hvad er det for en træning? Noget jeg kan finde på nettet? Har faktisk set nogle rimeligt udmærkede videoer på youtube. (hvordan man gør dem håndtamme osv) Boris er også meget urolig når han er hos mig. Jeg er ikke helt sikker på om han bider Ivan. (de skulle forresten være brødre sagde den tidligere ejer. Og rotterne har forresten desværre flyttet 2-3 gange på et år. Det kan vel også gøre det?) Men de slås rimelig voldsomt nogengange hvor Ivan bliver bange og gemmer sig i hængekøjen. De piver ikke når de slås, de SKRIGER. Jeg vågner af det om natten som var det mit barn der råbte om hjælp og jeg rejser mig op i det sekund jeg åbner øjnene og prøver at stoppe dem ved at skille dem ad.

Det giver god mening at boris har arvet det. Hende jeg fik dem af havde aldrig oplevet ham bide, men da jeg fik dem blev han mere og mere agressiv. Jeg blev så ked af det‚ for har jeg gjort noget forkert og hvad kan jeg gøre? Er det min skyld, fordi jeg måske røg lidt for mange cigaretter derhjemme? Mange tanker går gennem mit hovede.

Åh... Aflivning :cry: Men han skal selvfølgelig ikke gå og have det dårligt. Men er villig til at prøve at arbejde med det. Kender du evt nogle metoder?

Tak - Ivan, Boris og Karoline :lol:
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » ons feb 25, 2015 11:56 pm

Ps. Det skal også lige siges at da jeg var indlagt i en måned passede min kontaktperson dem. Og de blev simpelthen ikke kælet med i en hel måned. Jeg var sur på hende og sagde at så skulle hun have bedt mig om at finde en anden istedet for bare at sige "jeg passer dem" uden jeg overhovedet havde spurgt. Men som sagt. De var heller ikke ude af buret i en hel måned. Når hun gjorde buret rent (tager hele buret ind i brusekabinen. Som jeg gør en gang om ugen) tog hun dem til at starte med ned i transportkassen, men efterhånden blev hun bange for dem og lod dem løbe rundt og når de skulle ind igen skubbede hun til dem med ting og sager fordi hun ikke turde at røre ved dem. Det var jeg ikke glad for, og de var godt nok også forandrede da jeg så dem igen, de kom ikke løbende hen til lågen og da jeg flyttede akut ind et andet sted samme dag turde Ivan simpelthen ikke at komme ud af sin hængekøje selvom buret stod helt åbent. Han plejede at elske at løbe rundt udenfor buret. Nøj hvor blev jeg ked af det. Alt dette kan vel også have noget at sige?

- Ivan, Boris og Karoline :lol:
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » tors feb 26, 2015 2:11 am

Hvis du ikke er sikker på, om Boris bider Ivan - så gør han det nok IKKE. Med bid mener man at der bliver bidt så hårdt, at der kommer dybe bidsår, der bløder - og det ville du nok have opdaget... En overfladisk rift f.eks. skal ikke regnes for et bidsår - det KAN jo ske imellem selv de bedste venner ved et uheld, ligesom når to menneske-teenagere slås for sjov og får et par blå mærker, uden at de af dén grund blive uvenner.
At Ivan skriger siger ikke rigtig noget om, om det er alvorligt eller ej... nogle rotter er af natur meget "talende", og skriger højt ved den mindste provokation. Jeg har selv haft to drenge, der var nogle frygtelige skrigeballoner. Når de legede, sprang mine gæster op fra deres stole, fordi de troede at rotterne var i gang med at slå hinanden ihjel - det lød simpelthen som lydsporet fra en dårlig gyserfilm - men de var faktisk verdens bedste venner, og ingen af dem fik nogensinde den mindste rift af deres "kampe"... Det var bare leg og macho-fis det hele. :lol:

Tegn på, at en rottes burkammerat er aggressiv overfor den:
Rotten får dybe bidsår, der bløder. (man siger, at der er blevet trukket blod)
Rotten sidder alene og trykker sig i et hjørne, og tør knap nok komme frem for at spise og drikke - fordi den så vil få tæv af den anden.
Rotterne sover aldrig sammen, men holder sig mest muligt fra hinanden.

Tegn på, at "slagsmålene" kun er leg og helt almindelige dominanskampe:
Ingen dybe bidsår, intet blod - bortset fra, hvis en klo en gang imellem ved et hændeligt uheld har lavet en lille overfladisk rift.
Den nervøse rotte bevæger sig rundt i buret og spiser og drikker normalt - UDEN at få alvorlige tærsk, når den bliver opdaget.
Rotterne kan finde på at sove sammen, mens de ligger og putter sig tæt ind til hinanden.

Specielt hvis rotterne i ny og næ sover sammen, og ingen af dem har fået bidsår, så kan du føle dig tryg på Ivans vegne - så har han det udmærket sammen med sin bror. :)


At træne rotterne i at lave kunster, som du har set på you tube, vil ALTID være godt. Jeg har selv i løbet af mine "rotteår" haft ialt to aggressive rotter. Den ene viste sig at have en svulst i maven, og efter en operation blev han igen venligheden selv. Den anden var en regulær aggressiv pitbull-rotte ved navn Blackie - og jeg har stadig et par ar på armene efter alle hans bid. Fordi jeg kunne se at han KUN var aggressiv overfor mig, andre mennesker, min hund og min kat - men IKKE overfor andre rotter - nægtede jeg at få ham aflivet. I stedet for begyndte jeg at lade ham løbe frit på gulvet i en time hver morgen og hver aften, mens jeg trænede ham i at lave sjove kunster. Det viste sig, at han var helt utroligt intelligent, og MEGET lærenem. Han holdt nu ikke op med sine pludselige raserianfald, som kunne opstå ud af den blå luft... men ved at arbejde så meget med ham lærte jeg efterhånden at tolke hans kropssprog. Og så vidste jeg, at når han bevægede sig på en bestemt måde - så skulle jeg holde nallerne fra ham, og skynde mig at aflede hans opmærksomhed med en godbid - eller hurtigt lægge et lille håndklæde over ham og pakke ham ind, så jeg sikkert kunne putte ham ind i buret, indtil anfaldet var overstået.
Efterhånden som vi lærte hinanden bedre og bedre at kende, blev hans raserianfald sjældnere og sjældnere - og til sidst kunne der gå flere måneder imellem, at jeg fik et haps af ham. Han holdt aldrig HELT op, men alligevel endte han med at være dén rotte, jeg nogensinde har haft det tætteste forhold til - fordi træningen lærte os begge to at have den dybeste respekt for hinandens små særheder. :mrgreen:

Din kontaktperson var faktisk inde på noget af det rigtige, da hun brugte ting til at skubbe rotterne ind i buret med. For faktisk er det ikke nær så skræmmende for en bidsk basse, som hvis man bruger hånden. Jeg brugte somme tider låget af en kagedåse som "hånd", når Blackie skulle ind i buret, for dét gad han selvfølgelig ikke bide i. Og han lærte hurtigt, at når jeg tog låget frem og viftede let med det, så betød det "Vil du være venlig at gå ind i buret?" ..og så gjorde han det selvfølgelig, for så slap han for ydmygelsen ved at blive puffet i den rigtige retning. :wink: Så hvis det vil kunne spare dig for nogle bid, så brug endelig noget lignende - måske et stykke fladt, stift plastik eller lignende (eller som jeg brugte - låget af en stor metal-kagedåse). Du skal selvfølgelig ikke skubbe ham med vold, men bare bruge det til at forhindre ham i at gå i alle mulige andre retninger end dén, DU har valgt, at han skal gå... og når han endelig er gået ind i buret, skal han have sig en godbid og en masse ros, fordi han har været SÅ dygtig. :)

Jeg vil også anbefale dig at fjerne dén transportskasse, du bruger som hus inde i buret, og i stedet hænge endnu flere hængekøjer op. Små lukkede rum er dejlige for rotter at gemme sig i, men hvis de er nervøse (eller aggressive) af natur, vil det kun gøre ondt værre. For så vil rotten straks gemme sig i sin trygge hule, hver gang den tror at noget MÅSKE kunne være en trussel - og så finder den jo aldrig ud af, at det faktisk ikke var spor farligt alligevel. Hvis rotten kunne tale, ville den sandsynligvis sige: "Hvorfor i alverden skulle jeg lære dét store, potentielt farlige, menneske at kende, når det er meget lettere bare at gemme sig, indtil det er væk igen - og så LIGE for en sikkerheds skyld give det et solidt haps, så det kan lære at holde sig væk fra MIT domæne." :P
Eventuelt kan du i stedet for transportskassen give dem en MASSE stykker køkkenrulle (gerne en hel rulle), hvor du har krøllet hvert stykke sammen til en løs kugle og smidt ind i bunden af buret. Så har de stadig noget at putte sig i, men er alligevel ikke HELT gemt af vejen... og så har de lettere ved at forvisse sig om, at du ikke er farlig for dem.

Og så det ALLER-aller vigtigste: Hver gang du går forbi rotternes bur (så tit, det overhovedet kan lade sig gøre) skal du stikke din hånd ind uden at vise den mindste interesse for rotterne selv. Rod i bunden af buret, krads ned i deres madskål eller lad din hånd løbe en enkelt gang op og ned ad tremmerne - det må gerne larme... og INDEN den sure Boris når at hidse sig op, har du lige så roligt fjernet hånden igen, og har lukket buret efter dig (evt. kan du efterlade et par lækre godbidder derinde. På dén måde opdager begge drengene, at der altså IKKE sker noget grimt, bare fordi din hånd komme på besøg... men at de tværtimod kan regne med at få noget lækkert af dig.

..og vær endelig ikke bange for at forskrække dem. Det er helt naturligt for rotter, at de ENORMT let bliver forskrækkede (i naturen afhænger deres liv jo af, at de går i panik og drøner væk, hvis noget MULIGVIS kunne være farligt)... men hvis de ikke har en hule de kan gemme sig i, vil panikken hurtigt blive afløst af dens modsætning - nemlig rotternes LIGE SÅ naturlige nysgerrighed. Tænk på, at når du bevæger dig stille og forsigtigt for ikke at skræmme rotterne, så får du faktisk nøjagtig det samme kropssprog som et rovdyr, der ligger på lur for at æde dem. Og så vil de bestemt IKKE stole på dig... Så hver gang du nærmer dig buret, så sving med arme og ben, dans rundt og syng højt, og stik meget gerne hovedet helt hen til buret og trom på tremmerne med et par fingre, mens du synger en goddag-sang for dem. De vil blive forskrækkede de første par gange, men efter kort tid vil de opdage, at der ikke sker noget - og så vil de ligefrem begynde at NYDE at få din opmærksomhed.
Hvis du er nødt til at gribe fat i dem for at få dem ud af buret, så husk også at banke pænt på buret og sige goddag til dem, så de véd at du kommer. Evt. kan du også tromme lidt lige ved siden af dem, inden du griber fat i dem, så de ikke bliver forskrækkede over pludselig at blive fanget.

Jeg kan fortælle dig, at dét med at man IKKE skal bevæge síg forsigtigt omkring rotteburet - det er faktisk noget, jeg lærte af min HUND, da jeg fik mine første rotter.
Da var jeg nemlig også meeeeget forsigtig, fordi jeg ikke ville skræmme dem... men hunden, en stor collie, hoppede og dansede foran buret, gøede så det rungede, bankede næsen hårdt ind i tremmerne så de raslede - og stak tungen langt ind imellem tremmerne for at slikke de små totter derinde.
Efter en uge var rotterne ENDNU mere bange for mig, end de havde været i starten... men når hunden kom drønende og hamrede snuden ind i buret, mens den gøede højt og rungende - så kom to små lykkelige rotter styrtende hen til ham for at få en grundig vask af hans tunge. De ELSKEDE ham. :lol: Så jeg begyndte at bruge hundens vilde og energiske metode (bortset fra, at JEG hverken gøede eller slikkede på rotterne igennem tremmerne) - og få dage efter var de akkurat lige så trygge ved mig, som de fra starten havde været ved hunden. :mrgreen:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » tors feb 26, 2015 7:17 pm

Wauw tusinde tak! Nu har jeg ihvertfald et sted at starte :-)

- Ivan, Boris og Karoline
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » fre feb 27, 2015 12:29 pm

Det var så lidt. Hvis der opstår problemer, må du endelig skrive igen. Så må vi jo sammen finde ud af, om vi ikke kan løse dem efterhånden som de opstår. Men du kommer nok til at sænke dine forventninger til ham. Han vil sikkert aldrig blive en rotte, du kan nusse og kramme når du gerne vil - du må acceptere, at han er lidt speciel, så det er HAM, der bestemmer hvordan tingene skal foregå. Din rolle bliver simpelthen at "manipulere" ham til at gøre dét, du ønsker. :wink:

Normalt, når folk har sure rotter på din drengs alder, så plejer jeg godtnok at anbefale, at de sætter sig i respekt overfor den ved at bruge rotternes eget kropssprog. Så kan man tage en "dominanskamp" med den, vinde kampen på en fredelig og selvsikker måde, og dermed vise at man er "Den Store, Stærke Og Kærlige Boss", som er stærk nok til, at rotten accepterer at overlade ledelsen til én. (man sætter sig i respekt som over-alfa)
Men i tilfælde som med Boris vil dén metode sikkert kun fremprovokere flere angreb fra ham. Han ER regulært aggressiv, og så er den eneste løsning faktisk ENTEN aflivning, ELLER at respektere ham som dén, han nu engang er... og så vidt muligt undgå at provokere ham. Så viser du, at DU respekterer hans alfaværdighed - og det vil efterhånden få ham til at slappe mere af, så der går længere og længere imellem hans angreb, og han endda vil kunne finde på at vise dig venlighed.
Hvis det er nødvendigt at samle ham op, så brug det lille fif med at lægge et lille håndklæde eller lignende over ham, og så løft ham forsigtigt inde i håndklædet. Han ville selvfølgelig sagtens kunne bide igennem det, hvis han ville - men det virker beroligende på ham at blive puttet indeni stoffet... og så vil han ikke føle at du prøver at bestemme over ham, når du løfter ham op. Du HYGGER jo bare lidt om ham. :wink: :lol:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » fre feb 27, 2015 3:33 pm

Forresten vil det nok være en meget god idé, hvis du ved lejlighed lige smutter en tur til dyrlægen med ham for at få undersøgt, om der SKULLE være et fysisk problem med ham. Rotter er helt fantastiske til at skjule smerter, og hvis han nu SKULLE have ondt ét eller andet sted, kunne det jo være en mulig årsag til at han er så sur og irritabel... ligesom den ene af mine galsindede drenge, der blev fredelig som et lam, efter at han fik fjernet en stor svulst fra maven. :wink:
Det skal helst være hos en dyrlæge der har stor erfaring med rotter. Deres sygdomme - og behandlingen af dem - kan nemlig være NOGET anderledes end for andre gnavere, så selv en virkelig dygtig dyrlæge med speciale i gnavere har muligvis ikke nogen anelse om rotters normale helbredsproblemer. Hvor i landet bor du? Måske kender jeg eller én af de andre herinde en virkelig dygtig rotte-dyrlæge i nærheden af, hvor du bor. :)
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » man mar 02, 2015 12:31 am

Hvis det bare er det der er tale om i forhold til aflivning at jeg har det svært med at han er sådan, så bliver det ikke aflivning, for accepterer ham allerede som han er, men har lige akkurat i det jeg skriver stoppet en slåskamp. Du snakkede om at mange rotter er meget snakkende, men der tales om at de hvæser, skriger så jeg er bange for at ivan er ved at dø. Sætter kløerne fast i pelsen på hinanden. Og Boris laver denne stilling (som jeg har læst på nettet at de gør hvis det er en alfa-han kamp/slås kamp.) Den hvor han ligesom stritter med pelsen og bøjer ryggen mens han skubber voldsomt til Ivan med bagpartiet. Jeg prøvede at ignorere det fordi du sagde at det godt kunne være leg, men ivan lå helt hjælpeløs neders og hvæsede, og boris med sin strittende pels. Jeg kan ikke skille dem ad, pga Boris, lige der tænkte jeg ikke på det med håndklædet, så jeg pustede til ham, det plejer at hjælpe hehe, men han var ikke til at stoppe, i forhold til de andre gange hvor de begge bare kigger nysgerrigt på mig. Til sidst sprang ivan helt vanvittigt op på næste etage i buret. ligesom en kat der bliver enormt forskrækket som man ser på film. Når det er jeg prøver at tænke at det er leg men alligevel begynder at græde og med det samme jeg tager fat i ivan og han løber op og gemmer sig bag mit hår som han plejer når han bliver bange, så kan det da ikke bare være leg. han var helt lamslået i mine arme flere minutter efter og med store øjne. Jeg kan altså ikke lide det. Så det med at han bider mig engang imellem, det ved jeg nu at det måske ikke har noget med mig at gøre, og det går også bedre efter jeg har taget dine råd til mig og set nogle videoer på youtube, men at kampene i buret er så voldsomt, det kan jeg BARE IKKE LIDE :'( Var til dyrlægen med dem for en måned eller to siden, fordi de nyste og ivan har tendens til at hvæse lidt når han trækker vejret dybt. Min veninde foreslog en dyrlæge som jeg ringede til. De anbefalede mig dog en anden fordi de kun havde erfaring med aflivning. Og min veninde havde virkelig talt godt om den. Så jeg overvejede at tage den i lyngby som de anbefalede, men alligevel gik jeg til en anden som min anden veninde havde brugt i 9 gode år til sin hamster. Men hun kunne nærmest ikke svare mig på nogen af mine spørgsmål. Hun anede intet om rotter eller andre små dyr selvom der står på deres hjemmeside at de tager dem ind. jo hun vidste lidt om de fysiske sygdomme. Men ja du har ret i at man nok skal til en rotte specialist. Der røg de penge bare lige som jeg havde til dyrlægen.

Hold op jeg skriver meget. hehe. Men det er vel også vigtigt at få det hele med.
BOPÆLEN NÅEDE VI TIL ;-) : Jeg bor på 2100 Østerbro. Jeg handler afr og til i Poppis dyrecenter, det er ikke rotter de ved mest om, men de ved OVERRASKENDE meget. ifht hvad det er man får øje på når man kommer ind. Hund, kat, fugl, fisk, marsvin, skildpadder, ifht mad og strøelse kan man jo bruge det samme som til marsvin. De ved i det hele taget meget om dyrene. Kunne jeg spørge dem til råds også? Ellers vil jeg meget gerne høre om der er en dyrelæge i nærheden som specialiserer sig i rotter.

Nu må jeg simpelthen gå i seng, ellers stiger det mig til hovedet.
Endnu engang tak for din store hjælp.

- Ivan, Boris og Karoline
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » man mar 02, 2015 3:16 pm

Det er rigtig godt at du skriver så meget, for jo mere jeg véd, desto tydeligere et billede får jeg jo af, hvor alvorlige problemerne er. Og det glæder mig, at du ikke bare opgiver den sure Boris, men er parat til at strække dig MEGET langt i forsøget på at hjælpe ham. Hatten af for dét. =D>
Men du må forberede dig på, at det vil give dig en hel del arbejde - og sikkert også nogle udgifter, alt efter hvordan det hele skrider frem.

Hvis vi tager dyrlægen først: Når du bor i København, har du faktisk én af landets bedste og mest erfarne rotte-dyrlæger indenfor rækkevidde - nemlig Erik fra Blågård Dyreklinik. Jeg har gennem tiden hørt utallige anbefalinger fra erfarne avlere, der helst KUN vil lade deres totter blive behandlet af ham. Så hvis du skal til dyrlægen en anden gang, så brug endelig ham. En dyrlæge kan nemlig sagtens være helt fantastisk til andre gnavere, og så alligevel ikke ane noget om rotter og deres helt specielle helbredsproblemer - eller behandlingen af dem. :)
Men selvfølgelig kan man ikke regne med, at de kan klare rotternes psysiske eller adfærdsmæssige problemer - de er jo netop kun uddannet i at tage sig af fysiske problemer.

..og så til balladen imellem dine drenge:
Du har fuldstændig ret... Dén måde, jeg nu kan høre at det foregår imellem drengene ER godtnok ikke leg, men alvorlige dominanskampe. Og jeg forstår godt, at du får det elendigt ved at se og høre på det. Muligvis er det kun et spørgsmål om tid, før kampene bliver så alvorlige, at der bliver trukket blod. :(
Det sker i ny og næ, når der kun er to rotter i buret, netop fordi de så må opdele gruppens roller så skarpt imellem sig. I en gruppe på tre eller derover sker det kun sjældent, at det går helt så galt - fordi en gruppe af rotter giver en langt mere stabil gruppedynamik end et par.
Hvor købte den forrige ejer dem egentlig? Tendensen til at udvikle aggression med alderen er nemlig mindst, hvis de kommer fra en meget seriøs kæleavler, som går op i kun at avle på dyr med de allermest fredelige gener, og derfor aldrig avler videre på en linje, hvor der er forekommet flere tilfælde af aggression. De laver stamtavle på rotterne - ikke fordi det gør deres dyr "finere" end andre, men fordi de så kan holde øje med, om der opstår problemer i en bestemt linje. Gør der dét, vil de typisk lave et avlsforbud, så de aggressive eller sygdomsfremkaldende gener ikke bliver ført videre.

For at undgå at kampene eskalerer, er du desværre nødt til at skille dine drenge ad. Der er en lille mulighed for at det vil kunne hjælpe, hvis du simpelthen begynder at give den sure Boris en "time-out", når han opfører sig som en bølle overfor Ivan. Anskaf dig et lille (evt. brugt) ekstra-bur, indret det rigtig hyggeligt og rottevenligt, og vent. Når Boris så er for voldsom ved Ivan, så smider du et håndklæde over ham, tager ham ud og sætter ham over i eneburet i et stykke tid. (brug evt. en blomstersprøjte, der er indstillet til at skyde med en hård vandstråle, hvis et slagsmål er svært at stoppe - og så giv Boris et solidt sprøjt i nakken eller rumpen)
Alt efter, hvor alvorligt angrebet er, kan du så lade ham være derinde og køle af i en times tid til natten over. Rotter er kloge dyr, så efter at have prøvet at blive forvist fra buret nogle gange, fatter de sammenhængen - "hvis jeg slås for voldsomt, bliver jeg åbenbart smidt ud af gruppen".
Det er en metode man skal bruge med varsomhed, fordi det altid er et STORT chok for en rotte at blive fjernet fra sin gruppe. I naturen vil en vild rotte, der bliver smidt ud af sin flok, jo miste gruppens beskyttelse - og pludselig være i yderste livsfare. Men for en "bølle-tamrotte" kan det somme tider være dét, der skal til for at lære den, at man IKKE vil acceptere vold... så den må forsvare sin alfa-titel på en lidt mere afslappet måde.
Somme tider kan én enkelt time-out gøre hele udslaget, så rotten opfører sig pænere for fremtiden - men normalt må man regne med at give time-outs med jævne mellemrum i et stykke tid, før man ser en effekt... og somme tider virker det desværre overhovedet ikke. Dét kan man kun finde ud af ved at prøve i en periode.

Hvis det ser ud til at virke med "time-out'en", så der bliver lidt mere fred imellem dine drenge, så kunne du overveje at anskaffe dig et par små babyer til at give en bedre gruppedynamik i buret. Inden du så tager dem hjem, kan du lige skrive om det hérinde - så kan du få en beskrivelse af, hvordan man bedst og mest sikkert præsenterer de nye babyer for de gamle drenge, så man undgår ulykker. Det SKAL være babyer på 5 - 6 uger, for dé vil nemlig ikke være nogen trussel imod de gamles dominans - hvorimod en ældre eller voksen rotte vil blive regnet for en trussel, og så vil der bare starte en kamp på liv og død. :(

Virker time-outen overhovedet ikke, så er der ikke andet at gøre end at skille de to basser, og så evt. give Ivan et par små babyer at hygge om. Du kan så lade Boris mødes med dem allesammen på et neutralt territorium (et sted, hvor ingen af rotterne er vant til at være) under skarpt opsyn i nogle dage for at se, hvordan han reagerer overfor de små. Hvis det går godt, kan du efterhånden sætte ham tilbage i buret sammen med dem i længere og længere tid, indtil du kan se at de allesammen ligger og putter sig fredeligt sammen i en bunke, og ingen er bange for hinanden.

Går det STADIG ikke godt, er der stadig en enkelt ting, du kan afprøve - nemlig at få Boris kastreret. Hvis hans aggression stammer fra, at han producerer for mange kønshormoner, vil en kastration sikkert ændre hans adfærd drastisk. Så vil han ikke længere have trang til at kæmpe for at blive alfa, og vil muligvis endda blive fredelig overfor dig også. :)
Det er så bare ikke sikkert, at han kan sættes sammen med Ivan og de nye babyer. Somme tider KAN det lade sig gøre, men ikke altid. HVIS det slet ikke kan lade sig gøre, kan den eneste tilbageværende mulighed være at skaffe et fint nyt bur, købe to smukke damerotter - og lade ham leve resten af sit liv som en lykkelig kastrat med sit helt eget harem. :wink:
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » tors mar 05, 2015 9:36 pm

Tak tak tak.

Jeg mener den tidligere ejer sagde at hun havde købt dem hos en avler. Men det giver jo sig selv, men måske mente hun en privat avler.

Jeg har prøvet det med at sætte ham i et andet bur. Men det var en lille transportkasse :-( Det var en der vidste meget om rotter som fortalte mig at det skulle være så ukomfortabelt for rottet som overhovedet muligt. Altså i en lille kasse med et tæppe over uden mad eller vand eller noget andet i en hel nat. Jeg tænkte også at det må da være ren tortur. Og som tiden er gået har jeg fundet ud af at min veninde virkelig tror hun ved meget om rotter, men efter alt jeg har fået at vide senere hen har jeg fundet ud af at man ikke bare skal prøve sig frem med rotter. Min mening er altså at hun lader som om hun ved rigtig meget om det. Men hun vidste faktisk intet. Og af egen erfaring har jeg fundet ud af at det er dumt at handle ved problemerne hvis man ikke ved om det er det rigtige man gør. Jeg isolerede Boris på den måde hver gang han bed eller var voldelig over for Ivan. (Det har desværre stået på meget længe) Men havde som sagt prøvet at gøre nogle forskellige ting, og jeg skulle bare have spurgt nogle klogere hoveder først. Men min veninde kan jo ikke lide at få at vide at hun ikke har ret. Boris trækker sig tilbage eller løfter bagpartiet som når han er agressiv når jeg nærmer ham med mine hænder. Måske kan dette netop være grunden? Skal jeg ikke bare prøve det samme bare med et bur og ikke en transportkasse og så gøre det lidt hyggeligt. Skal buret være stort som hans bur nu? Eller bare en lille bur?

Jeg har også tænkt på kastration. Men jeg ville hellere gøre det naturligt. Men det er en mulighed som jeg har tænkt på. Også for ikke at udsætte dem for al den stress det sikkert indebærer imens jeg prøver at få styr på dem? Det ved jeg ikke. Jeg vil arbejde for dem. Jeg har købt dem og har valgt at tage dem til mig og tage ansvar for dem. Så selvfølgelig vil jeg gøre alt hvad jeg kan for mine bølle-basser :) :) :) Tak for de gode råd igen. Nu har jeg i hvertfald et par veje jeg kan gå :-)
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

karolinekiel
DTF Forum Medlem
Indlæg: 41
Tilmeldt: søn feb 22, 2015 11:59 pm

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af karolinekiel » tors mar 05, 2015 10:10 pm

jkmlo
Ejer to dejlige tyksakker, Ivan og Boris

Brugeravatar
Lylle My
Site Admin
Indlæg: 5937
Tilmeldt: lør jul 24, 2010 10:40 am
Geografisk sted: Aalborg

Re: Agressiv rotte evt. dyrepsykolog?

Indlæg af Lylle My » tors mar 05, 2015 11:56 pm

karolinekiel skrev:Jeg mener den tidligere ejer sagde at hun havde købt dem hos en avler. Men det giver jo sig selv, men måske mente hun en privat avler.
Hvis du IKKE skulle kontakte avleren, da du overtog rotterne... så vil jeg mene at det ihvertfald ikke har været, hvad jeg ville kalde en rigtig seriøs kælerotteavler... De plejer nemlig at kræve, at hvis rotten skal overdrages til en ny ejer - så skal opdrætteren kontaktes for enten få muligheden for at tage sin rotte retur... eller ihvertfald godkende den nye ejer. :)
karolinekiel skrev: Det var en der vidste meget om rotter som fortalte mig at det skulle være så ukomfortabelt for rottet som overhovedet muligt. Altså i en lille kasse med et tæppe over uden mad eller vand eller noget andet i en hel nat. Jeg tænkte også at det må da være ren tortur. Og som tiden er gået har jeg fundet ud af at min veninde virkelig tror hun ved meget om rotter, men efter alt jeg har fået at vide senere hen har jeg fundet ud af at man ikke bare skal prøve sig frem med rotter.
Puha, det var godtnok barsk læsning. At undvære mad og vand i en hel nat kan rent faktisk være farligt for en rottes helbred. Dens stofskifte fungerer jo så hurtigt, at en enkelt nat uden mad og væske svarer til flere dage for et menneske, så jeg er rigtig glad for at du har fundet ud af, at den metode BESTEMT ikke er en god løsning. Men jeg er sikker på, at din veninde har været overbevist om, at det var det rigtige at gøre - ellers ville hun nok ikke have rådet dig til det. :|
Der er bestemt ikke noget forkert i, at man prøver sig frem... Dét, jeg i dag véd om problemrotter, véd jeg jo kun, fordi jeg netop har prøvet mig frem. Det vigtige er bare at dé ting man forsøger sig med, skal man gøre med kærlighed og respekt - ikke med det formål at straffe rotten, men at LÆRE den god opførsel (og der er jo trods alt ingen, der lærer god opførsel af at blive behandlet dårligt). Som min kloge morfar altid sagde: "Man lokker flere fluer til sig med honning end med eddike." :wink:
Faktisk virker en time-out meget bedre, hvis den bliver en positiv oplevelse for rotten. Det er mere end rigelig "straf" for den at blive skilt fra sin gruppe, og derudover drejer det sig udelukkende om at gøre det så behageligt og rart for den som muligt, så den får mulighed for at føle, at den stadig er højt elsket - men at man bare ikke vil tolerere voldelig adfærd. Derfor skal buret være så stort, at den kan gå lidt rundt i det, der skal være masser af vand og lækker mad til rådighed, og en hængekøje han kan slappe af i, så han får mulighed for at stresse lidt af, inden han igen skal ind til sin burkammerat.
Allerbedst vil det være, hvis du endda kan have buret stående det sted, hvor du er mest - f.eks. på sofabordet, hvor du kan hygge om ham, snakke med ham og give ham en godbid i ny og næ, mens han sidder og kukkelurer i sin ensomhed. :)

Og lad være at slå dig selv i hovedet over dé ting, du har gjort forkert med ham indtil nu. Fortiden kan du jo ikke lave om på alligevel - det eneste der betyder noget er, hvad du gør nu. Det gode ved rotter er jo, at de aldrig bærer nag. De lever nemlig hverken i fortiden eller fremtiden, men kun i nuet. (dét kunne vi mennesker lære noget af) Selvfølgelig bliver de præget af deres fortid... men så snart de mærker, at de nu bliver behandlet med respekt og kærlighed, så vil de efterhånden reagere mere på dét end de gør på de gamle dårlige erfaringer.
Så når du skiller dem og sætter dem i hver sit bur - så skal du gøre det med dén bagtanke, at du vil hjælpe begge dine drenge og give dem en mulighed for at stresse lidt af. Brug tid på BÅDE at hygge dig med Ivan og med Boris, selv om det i et lille stykke tid skal foregå i to forskellige bure. Jo mere afslappede de bliver, desto større chance er der for, at de også vil være afslappede et stykke tid, når de bliver sat sammen igen. Og hvis balladen så på et tidspunkt starter igen - så må de lige skilles en gang mere, så de kan falde til ro og blive forkælet hver for sig.
karolinekiel skrev:Boris trækker sig tilbage eller løfter bagpartiet som når han er agressiv når jeg nærmer ham med mine hænder. Måske kan dette netop være grunden? Skal jeg ikke bare prøve det samme bare med et bur og ikke en transportkasse og så gøre det lidt hyggeligt. Skal buret være stort som hans bur nu? Eller bare en lille bur?
Time-out-buret behøver ikke at være overvældende stort, bare han kan gå lidt rundt i det og har et par steder, han kan ligge og slappe af. Hvis du kan finde et billigt, brugt fuglebur, du kan indrette hyggeligt - eller et lidt mindre gnaverbur - så vil det være fint. Det er under alle omstændigheder godt at have et lille ekstrabur stående, hvis der pludselig skulle blive brug for et sygebur til en sløj eller skadet rotte. Mit eget lille ekstrabur bliver brugt som et sjovt legebur til hverdag - og som "fred-og-ro-bur", hvis jeg har en gammel og træt rotte, der har brug for et par timers fred til at få sig en middagslur UDEN at blive generet af de unge, legesyge burkammerater. :lol:
Boris' reaktion mod din hånd ER en trussel - endda en meget kraftig én. Efter dine forklaringer er det sikkert BÅDE en blanding af aggression og af, at han er utryg ved din hånd. Selv, hvis du ikke kan fjerne hans aggression helt, kan du godt gøre noget ved hans utryghed ved dig - ved simpelthen at starte helt fra bunden af med at lære ham, at din hånd ikke er en trussel imod ham. Væn dig til KUN at løfte ham, når du har pakket ham ind i et håndklæde eller lignende, så han ikke forbinder dine hænder med at blive grebet fat i... og så hold øje med hans kropssprog, når du kommer i nærheden af ham. Hvis han begynder at se anspændt ud eller direkte true dig, så vis ham respekt ved at fjerne hånden - ikke hurtigt, fordi du er bange... men roligt og respektfuldt for at vise ham, at du LYTTER til ham og respekterer ham. Og når du så har fjernet hånden, så læg en godbid ind til ham. Du skal IKKE lade ham tage den fra dine fingre, men bare stikke hånden hen et stykke fra ham, og så lægge godbidden fra dig - og fjerne hånden igen, mens du snakker hyggeligt med ham. Så vil han efterhånden stole mere og mere på, at det eneste han risikerer ved at du stikker hånden hen i nærheden af ham, er at han kan få noget lækkert guf.
karolinekiel skrev:Jeg har også tænkt på kastration. Men jeg ville hellere gøre det naturligt. Men det er en mulighed som jeg har tænkt på. Også for ikke at udsætte dem for al den stress det sikkert indebærer imens jeg prøver at få styr på dem? Det ved jeg ikke. Jeg vil arbejde for dem. Jeg har købt dem og har valgt at tage dem til mig og tage ansvar for dem. Så selvfølgelig vil jeg gøre alt hvad jeg kan for mine bølle-basser :) :) :)
Det er rigtig godt at høre, at du er parat til at arbejde så hårdt for dine drenge, selvom det bliver en lang og hård proces for dig. Kastration skal også helst KUN bruges, når alt andet er afprøvet, og valget står imellem ENTEN kastration ELLER aflivning af en aggressiv rotte, som man simpelthen ikke kan leve med. Rotter er nemlig svære at dosere narkosen ordenligt til, så risikoen for at den kan dø under operationen en en hel del højere end ved en hund eller en kat. Men hvis man står med en aggressiv rotte, man bare ikke kan leve med... så kan det være den sidste mulighed, inden man opgiver og får den aflivet.
Men med din stædighed og ubetingede kærlighed til dine barske bisser - så er du jo SLET ikke nået dértil endnu. Hatten af for dig. :)
4 lækre hanrotter, 2 dværgpapegøjer, 4 nymfeparakitter og 1 fritgående kanin

Besvar